Topic: Litteratur

Litauisk sagostund

Evelina Daciutè och dotter läser från sin bok “The Fox on the Swing” (litauisk titel: Laimė yra Lapė) under den baltiska barnkulturfestivalen i Nordens hus våren 2021. Uppläsningen sker på engelska och litauiska. Upplesturinn fer fram bæði á ensku og litháísku.

Monika Fagerholm

Forfatteraften

Monika Fagerholm (1961) är en av de mest framstående finlandssvenska författarna. Hon har blivit beskriven som en förnyare av svenskan och en banbrytande, stilbildande författare. Utöver sitt författarskap är Fagerholm även känd som en aktiv samhällsdebattör och en mentor för nya författare.

Fagerholm debuterade med novellsamlingen Sham år 1987. Sju år senare fick hon sitt genombrott med romanen Underbara kvinnor vid vatten, och har efter det gett ut flera betydande romaner. Diva kom 1998 och Den amerikanska flickan 2005 då den också belönades med Augustpriset. År 2012 kom Lola uppochner, och 2016 tilldelades Fagerholm Svenska Akademiens nordiska pris. 

År 2019 kom Vem dödade bambi? som är Fagerholms sjunde roman. Den är mer koncentrerad till formatet än hennes tidigare, och kretsar kring en gruppvåldtäkt begången av till synes välmående ungdomar i ett litet burget samhälle, Villastan, inte långt från Helsingfors. Fokus är inte på våldtäkten i sig, utan på det som händer före och efter den. Romanen är en tät väv av berättelser, minnen, dialoger och kulturella referenser. Persongalleriet är brett. Vem dödade bambi? belönades med Nordiska rådets litteraturpris 2020. I motiveringen beskrivs Fagerholms roman som en med rasande energi skriven stiliserad moralitet. För romanen och sitt livsverk belönades även Fagerholm år 2020 med Tollanderska priset samt stiftelsen Selma Lagerlöfs litteraturpris.

Som moderator fungerar Sunna Dís Másdóttir som är litteraturförmedlare, författare och jurymedlem för Nordiska rådets litteraturpris.

Kjell Westö

Forfatteraften

KJELL WESTÖ (f. 1961) är en finlandssvensk författare, som skrivit såväl poesi som noveller, men som är mest känd för sina romaner, som har hans egen hemstad Helsingfors som bas, och där Finlands historia är den bakgrund allt utspelar sig mot. Hans genombrottsroman Drakarna över Helsingfors utkom år 1996. Han har sedan dess skrivit ett flertal romaner och år 2006 fick han Finlandiapriset för den breda generationsromanen Där vi en gång gått, som även filmatiserats.

År 2013 utkom hans roman Hägring 38. Den utspelar sig under några månader år 1938, där tendenser som skulle bli tydliga under andra världskriget redan kan skönjas och där det finska inbördeskriget från 1918 kastar sin långa skugga över romanfigurerna. För den romanen tilldelades Kjell Westö år 2014 Nordiska rådets litteraturpris.

Moderator är författaren Einar Kárason. Intervjuspråket är svenska/skandinaviska.

Niviaq Korneliussen og Auður Ava Ólafsdóttir

Forfatteraften

Niviaq Korneliussen og Auður Ava Ólafsdóttir vil tale sammen om deres forfatterskaber. De to forfattere har flere overlappende interesser som de vil udfolde og bevæge sig imellem. Niviaq’s nyeste roman, BLOMSTERDALEN, omhandler selvmord, sex og relationer. Hun oplevede det første selvmord, da hun var tretten. Selv vil hun begraves mellem de høje fjelde i Tasiilaq, hvor de navnløse grave på kirkegården i Blomsterdalen er dækket med blå, røde og pink plastikblomster, der ligger i den rene sne, som ses på bogens forside.

Det kollektive, fællesskabet ved ’selvmordskulturen’ i Grønland bliver berørt i BLOMSTERDALEN på den mest sensitive måde set længe.
BLOMSTERDALEN er en kuldslået og fandenivoldsk, men også sorthumoristisk roman om kærlighed, venskab og sorg – og om at være forkert i et samfund, hvor ingen taler om de døde.

Auður Ava Ólafsdóttir (født 1958) prisvindende bog, AR, omhandler også selvmord, men med en helt andet indgangsvinkel, som en ’en mands lidelse’ i forbindelse med verden. Auður Ava Ólafsdóttir er en veletableret islandsk forfatter og kunsthistoriker. Ólafsdóttir nyeste roman Dýralif udkom i 2020. Hendes roman Ór vandt Nordisk Råds litteraturpris 2018. I år 2019 modtog den franske oversættelse af hendes roman Miss Island Prix Médicis étranger.

Niviaq Korneliussen (født 1990) er en grønlandsk forfatter, kendt for sine banebrydende romaner. Hendes seneste roman BLOMSTERDALEN udkom i 2020. Korneliussen debuterede året 2014 med sin roman HOMO sapienne. Romanen, der skildrer livet for LGTBQ + -folk på Grønland, blev nominering til Nordisk Råds litteraturpris 2015. Niviaq Korneliussen er nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris 2021 med BLOMSTERDALEN.

Moderator, Sofie Hermansen Eriksdatter, Sekretariatsleder, Nordisk Råds Litteraturpriser.

Forstyrrelse — Andri Snær Magnason og Sigríður Hagalín Björnsdóttir

Forfatteraften

Den 10. februar afholder Nordens hus en litterær begivenhed, hvor forfattere diskuterer og dissekerer litteratur som en forstyrrende kraft, og hvordan kollisioner med nye ord og ideer kan sende vores tanker ud på nye og uventede veje.

Vi har tendens til at se afbrydelser som negative, som noget der bryder vores fokus og forstyrrer den rækkefølge, vi konstant arbejder på at bringe ind i vores liv, men i dets fravær ønsker vi den afledning, de bringer. I den stille sløvhed om vinteren, en stemning forværret af effekten af ​​den globale pandemi, har der altid været forstyrrelser i alle former, mens vores normale stimuli, såsom sociale interaktioner, er meget forskellige fra det, vi er vant til.

FORSTYRRELSE:
Hindring forårsaget af afbræk på kurs, strøm, fremskridt eller bevægelse; stop; hindring. Tilstanden at blive afbrudt, et brud eller brud forårsaget af pludselig indblanding af noget fremmed; intervention; interposition. “Lad ikke tidens afbrydelse få dig til at miste ideen om en helhed.”

Hvad sker der under og efter afbrydelsen?

Andri Snær Magnason er kendt for sine værker af fiktion og ikke-fiktion, der rykker læsere ud af deres behagelige følelsesløshed og får dem til at tænke.

Sigríður Hagalín Björnsdóttir er en erfaren reporter, men har de seneste år fået anerkendelse for sine romaner, der beskæftiger sig med katastrofer, både på et personligt niveau og i større skalaer.

Moderator: Gréta Sigríður Einarsdóttir, litteraturkritiker og redaktør på Iceland Review

Samtalen vil foregå på engelsk.

Kristín Ómarsdóttir og oversætter John Swedenmark

Forfatteraften

Nu dør jeg, skat – livestream

Kristín Ómarsdottír er en særegen stemme i islandsk litteratur. Kristín Ómarsdóttir udforsker køn, grænser og identitet i sine stærke og sårbare digte og romaner, noveller og skuespil. Denne forfatteraften vil kredse om Kristín Ómarsdóttirs forfatterskab som den prisbelønnede oversætter John Swedenmark, der har oversat flere af Ómarsdóttirs bøger, vil føre os igennem.

Kristín Ómarsdóttir (1962) har modtaget adskillige priser for sine værker. Romanen Elskan mín ég dey (”Nu dør jeg, skat”) blev nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris i 1999 og hendes skuespil Ástarsaga 3 (”Kærlighedshistorie 3”) blev nomineret til Nordisk Dramatikerpris i 1998. I 2005 modtog hun den islandske pris Grímuverðlaunin som årets dramatiker for skuespillet Segðu mér allt (”Fortæl mig alt”). For digtsamlingen Sjáðu fegurð þína (”Se din skønhed”) modtog hun den islandske pris Fjöruverðlaunin i kategorien skønlitteratur i 2008. Kristín Ómarsdóttir har også arbejdet med billedkunst, udstillet tegninger og deltaget i udstillinger, hvor hun har arbejdet med forskellige kunstformer som videoer og skulpturer. Kristín Ómarsdóttirs bøger er blevet oversat til dansk, svensk, finsk og fransk, og hendes digte er blevet publiceret i udenlandske antologier. 

Da bogen Kóngulær í sýningargluggum ”Edderkopper i udstillingsvinduer”, (nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris i 2019) udkom, skrev en islandsk kritiker: ”Kristín når at fascinere og skræmme, få en til at græde og gøre en glad, alt sammen på én gang.”

John Swedenmark (1960) er oversætter, sprogforsker og redaktør og bosat i Stockholm. Han oversætter skønlitteratur fra islandsk, faglitteratur fra fransk og engelsk samt poesi fra flere andre sprog. Derudover er han selv essayist.

Bland de forfattere Swedenmark har oversat findes Gyrðir Elíasson, Steinunn Sigurðardóttir, Émile Benveniste, Kristín Ómarsdóttir, Sjón, Jón Kalman Stéfansson, Eiríkur Örn Norðdahl och Alda Merini.

Swedenmark vandt Orðstír Award 2019 – ‘the honorary award for translators of Icelandic literature into a foreign language’ og Svenska Akademiets oversætterpris i 2019.

Hanne Højgaard Viemose og Kristín Eiríksdóttir

Forfatteraften

Hvor mange kvinder kan en kvinde være?

Forfattersamtale mellem Hanne Højgaard Viemose og Kristín Eiríksdóttir

Hanne Højgaard Viemose og Kristín Eiríksdóttirs forfatterskaber har identitetsmæssige berøringspunkter. Vi har valgt at sætte dem sammen i en samtale hvor de kan udfolde deres forfatterskaber og blandt andet tale om køn og identitet. Begivenheden begynder kl. 19.30, og alle er velkommen så længe, der er pladser. Samtalen modereres af Gíslí Magnússon, Professor i Litteratur, og foregår hovedsagelig på dansk. Gratis adgang. Hjertelig velkommen!

Hanne Højgaard Viemose skriver råt, usentimentalt og nærværende. Et rastløst ’jeg’, der forsøger at finde sig selv – eller måske at finde ud af sig selv er primus motor i alle hendes udgivelser. Det gælder både i debuten ”Hannah” fra 2011, i den selvstændige opfølger ”Mado” og i ”Helhedsplanen”, der begge er fra 2015, og i den tredje bog, ”HHV, Frshwn: Dødsknaldet i Amazonas” fra 2019, nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris 2020. I alle tre bøger spejler sproget det retningsløse, hovedkuldse, omsorgsfulde og legende i hovedpersonens liv. Den litterære form er derfor fragmenteret, styret af indskud og associationer, og mellem linjerne i Viemoses ligefremme sprog, sniger det fortrængte og usagte sig ud til læseren.

Hanne Højgaard Viemose skriver om frihed, rastløshed, moderskab, identitet, kærlighed, ånder, psykisk sygdom, grænseoverskridelser og om livet, når det ramler.
Hanne Højgaard Viemose er født 1977 og opvokset i Frederikshavn. Hun har en bachelor i Antropologi og Etnografi og er uddannet fra forfatterskolen i København. Hun debuterede i 2011 med romanen Hannah.

Kristín Eiríksdóttir skriver om længsel efter kærlighed og forståelse, kampen mod afsondrethed, ensomhed, misbrug, vold og gru. Romanen Elín, ýmislegt (Nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris 2019) er et klart eksempel på dette. Vi hører en ung kvindes stærke stemme i en kunstnerisk og målrettet tekst. ”Jeg har været så mange kvinder,” siger den aldrende hovedperson i Elín, ýmislegt (Elin, diverse, Forlagið 2018, oversat til dansk af Kim Lembek). Kristín Eiríksdóttirs roman handler om mange facetter af kvinders selvopfattelse. Man kan give et godt indtryk, skabe et bedre indtryk eller vise en falsk selvopfattelse udadtil. I vor tids virtuelle virkelighed er alt muligt. Hovedpersonen Elín er scenograf og skaber kroppe og kropsdele, som skal være troværdige. En forslået kvindekrop er et tema, som dukker op flere gange i bogen, enten som en rekvisit eller på realplan.

Kristín Eiríksdóttir er født i 1981. Hun debuterede som digter i 2004 med samlingen ’Kjötbærinn’ (2004) og har siden skrevet romaner, noveller, digtsamlinger og skuespil. På dansk er udkommet ’Det hudfarvede øde’ (2008). Hendes roman ’Elin, diverse’ vandt den islandske litteraturpris i 2017. Kristín Eiríksdóttir er også uddannet billedkunstner og har deltaget i gruppeudstillinger og happenings.

Jonas Eika i samtale med Ísold Uggadóttir

Forfatteraften

Den danske forfatter Jonas Eika, vinder af Nordisk Råds Litteraturpris 2019, i samtale med den islandske filmskaber Ísold Uggadóttir. Samtalen modereres af forfatteren Hanne Viemose og vil foregå på engelsk. 

Jonas Eikas bog Efter Solen og Isold Uggadóttirs prisbelønnede filmværk; Andið Eðlilega / And Breathe Normally er begge kunstværker, der adresserer aktuelle politiske problemstillinger i verden: I filmen er det asylpolitik og flygtninge, mens det i bogen er en mere abstrakt, dog genkendelig ustabil verden.

Jonas Eika og Ísold Uggadóttir vil møde hinanden i samtale om, hvordan de har arbejdet med disse problemstillinger og hvilke overvejelser, de har gjort sig undervejs i forhold til deres kunstneriske udtryk, som begge arbejder med en socialrealistisk virkelighed.

Efter Solen er en bog, hvor man mærker den globale krisetid. Udbytning og ulighed, fortvivlende vilkår og voldsomme, mørke erfaringer er en vigtig del af dens stof. Alligevel fornemmer man en håbefuldhed, når det gælder muligheden for forandring. At en anden verden faktisk er mulig, og at denne verden måske allerede er her, men kræver at blive kaldt til live og foldet ud. Hvis det er rigtigt, at sproget er fossil poesi, så iværksætter Efter solen en intens og bæredygtig udvinding af sprogets brændstof, der i sig selv er betagende. Men bogen sætter også en ny, affirmativ tone i den litteratur, der arbejder med de spørgsmål, som ingen kan komme uden om: virkningerne af den globale ulighed, den globale opvarmning og alle de andre kriser, som vores verden er fuld af.

Efter solen har modtaget Danske Skønlitterære Forfatteres pris Den svære Toer, Montanas Litteraturpris og Michael Strunge-prisen.

Nordisk Råds litteraturpris

Juryens begrundelse: ”Modtageren af Nordisk Råds litteraturpris 2019 er en ganske ung forfatter, hvis novellesamling Efter Solen har overrasket og begejstret juryen med sit globale perspektiv, sit sanselige og billedstærke sprog, og sin evne til at tale ind i samtidens politiske udfordringer, uden at man på nogen måde føler sig dirigeret et bestemt sted hen. Jonas Eika skriver om en virkelighed, der er genkendelig, om vi så befinder os i København, i Mexico eller i Nevada – blandt finansspekulanter, hjemløse drenge eller folk, som tror på rumvæsener. Men der er poetisk magi i luften. Virkeligheden åbner sig mod andre muligheder, andre dimensioner. Det er der noget vidunderligt og håbefuldt i, som præcis minder os om, hvorfor litteraturen kan andet og mere end at spejle det, vi allerede kender til.”

Gunnar D. Hansson

Forfatteraften

Samtalen, som modereres af Sofie Hermansen Eriksdatter, sekretariatsleder for Nordisk Råds litteraturpriser, foregår på svensk og dansk.

Gunnar D. Hansson (1945) er digter, essayist, litteraturhistoriker og oversætter af oldengelsk og oldislandsk poesi. Han er docent i litteraturvidenskab og har været professor ved Göteborgs Universitet.

Siden sin debut i 1979 har han skrevet flere essaysamlinger og 12 digtsamlinger, blandt andet Tapeshavet (2017), hvor man kommer med på en flerdimensionel rejse gennem tid, rum og tanke. Tapeshavet er navnet på en meget gammel kystlinje, som efter den seneste istid blev skabt på den svenske vestkyst. Hansson udforsker Tapeshavets områder, historie og natur, levn fra forsvundne kulturer, fiskeri og stenhugning. Bogen blev nomineret til Nordisk Råds litteraturpris, og Hansson har modtaget flere prestigefyldte litteraturpriser for både sin poesi og sine essays. I flere af sine værker, fx Olunn (1989), Lunnebok (1991) og Idegransöarna (1994) har han beskæftiget sig med naturen og dyrelivet i og nær havet. Digtsamlingerne tager afsæt i samtiden og historien, det oldnordiske og det endnu ældre. Hanssons lyriske forfatterskab er grænseoverskridende. I sine digtsamlinger bevæger han sig frit og med stor litterær og filosofisk kundskab, med humor, varme og livserfaring i rigt mål mellem det personlige og det universelt menneskelige. De er uden sidestykke i svensk poesi, både hvad angår originalitet og litterær kvalitet.

Theis Ørntoft

Forfatteraften

Samtalen, som styres af forfatter Hanne Højgaard Viemose, foregår på dansk. 

Theis Ørntoft (1984) er digter og romanforfatter. Han har studeret litteraturvidenskab, er uddannet fra Forfatterskolen og har modtaget Danmarks største debutantpris Munch-Christensens Kulturlegat, Michael Strunge prisen og Klaus Rifbjergs Debutantpris.

Ørntoft debutterede og bragede igennem anmeldermuren med sin frække og stilsikre digtsamling Yeahsuiten (2009). Digtene er præget af attitude og et ungdommeligt overmod, og Ørntoft trækker på ungdommens sprogbrug, hverdag og kulturelle referencer. Han kombinerer ungdomskulturen med en litteraturhistorisk bevidsthed, hvilket også ses i hans digtsamling Digte 2014(2014), hvor han igen trækker på nogle af litteraturhistoriens tunge drenge, fx Adam Oehlenschläger og Johannes V. Jensen. Ørntoft har for alvor slået sit navn fast som en af de store stemmer inden for den nyere danske lyrik. Men både i Digte 2014 og debutromanen Solar (2018) er det frække og ungdommelige imidlertid afløst af afmagtsfølelse og undergangsstemning. Hans autofiktive roman handler om en digter ved navn Theis, der bevæger sig kynisk observerende gennem et rodet og rodløst liv, først på hærvejen, senere i Københavns natteliv og endnu senere i Sydeuropas slyngelstuer. En desperat, dystopisk generationsroman og et hallucineret roadtrip.

Turið Sigurðardóttir og Malan Marnersdóttir

Forfatteraften

Denne aften vil Færøernes dygtigste litteraturforskere fortælle os om øernes spændende forfattere og litteraturhistorie.

Turið Sigurðardóttir (1946) er litteraturhistoriker, sprogforsker, forfatter og oversætter. Hun har en magistergrad i litteraturvidenskab og en BA i islandsk sprog og historie. Sigurðardóttir underviser på Færøernes Universitet i litteratur og oversættelse og forsker i Færøernes litteraturhistorie, herunder børnelitteratur og poesi. Hun sidder i Færøsk Sprognævn, er medlem af juryen for Nordisk Råds litteraturpris, og har været formand for Færøernes Forfatterforening. Sigurðardóttir har udgivet bøger og artikler om færøske forfattere og litteraturhistorie, såvel som lærebøger i islandsk. Hun er medredaktør for en norsk antologi om færøske noveller. Hun har desuden oversat en lang række forfattere til færøsk fra islandsk, svensk og engelsk, heriblandt værker af Halldór Laxness og Astrid Lindgren. En af hendes mest omfattende udgivelser er hendes morfar forfatteren Símun av Skarðis værker i syv bind.

Malan Marnersdóttir (1952) er prisvindende færøsk non-fiction forfatter og har universitetsgrader i fransk og dansk. Marnersdóttir underviser i færøsk og nordisk litteratur samt massekommuikation på Færøernes Universitet, og hendes forskningsområde er kvindelige forfattere og deres rolle i det færøske samfund. Hun har været rektor på Færøernes Universitet og har skrevet om færøsk litteratur og færøske kvindelige forfattere for forskellige tidsskrifter, til encyclopediaen Nordisk Kvindelitteraturhistorie og det litterære magasin Brá, hvor hun har været med-redaktør. Hun har sammen med Laura Joensen skrevet skuespillet Logi, logi eldur mín om den færøske forfatter Jóhanna Maria Skylv Hansen.

Tomas Espedal

Forfatteraften

Tomas Espedal (1961) debuterede i 1988 og har udgivet seksten bøger. Han er nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris for (2006) og Mod kunsten(2009), som han fik Kritikerprisen for. Han modtog Brageprisen for Mod naturen (2011). Hans roman Bergeners (2013) var også nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris. Espedal er opvokset i en arbejderfamilie i Bergen. I en periode af sine ungdomsår boede Espedal i København, hvor han begyndte at skrive for alvor. Han blev en del af det københavnske punkmiljø og det litterære miljø omkring Poul Borum og Forfatterskolen. Efter sine formative år i København har han uddannet sig ved Universitetet i Bergen. Han har skabt sin helt egen genre i norsk litteratur og har været initiativtager til Bergen Internationale Poesifestival.

Som forfatter skiller han sig ud fra sin familie, der alle er arbejdere. Espedal gør meget ud af, at forfattergerningen er et arbejde som alle andre: Skrivemaskinen er den maskine, han arbejder ved hver dag. I et interview i Politiken siger han: ”I hele min forfattervirksomhed har det været vigtigt for mig at demonstrere, hvor meget arbejde det egentlig kræver at være forfatter. At det virkelig er et arbejde. Jeg skriver om at skrive. Her er mine arbejdstimer. Her er min produktion. Her er min maskine.” (Kim Skotte: ”Norsk forfatter: Hvis man tager hensyn, er man FÆRDIG”. Politiken, 2010-12-02).

Espedals forfatterskab kredser om tabserfaringer og en dyb trang til at gennemleve denne sorg, for derigennem at blive bekræftet i livets uafrystelige og uigennemskuelige kraft. Hjertesorg, forvildelse, at gå til grunde, opløsning, transformation – at rejse ud, vandre, cykle, sejle og måske netop dér at genfinde/genvinde sig selv – også gennem de nære relationer – er gennemgående temaer i Espedals interessante og mangefacetterede forfatterskab.

Samtalen, som ledes af Sofie Hermansen Eriksdatter, sekretariatsleder for Nordisk Råds litteraturpriser, er på norsk og dansk.

Pia Tafdrup

Forfatteraften

Pia Tafdrup (1952) er cand.mag., digter og forfatter. Hun debuterede i 1981 og har siden 1989 været medlem af Det Danske Akademi. Tafdrup har blandt mange priser modtaget Nordisk Råds litteraturpris i 1999 for digtsamlingen Dronningeporten (1998), hun har modtaget Det Svenske Akademis Nordiska Pris og er udnævnt til Ridder af Dannebrog. Hun har gennem årene foretaget en lang række oplæsningsturnéer i hele verden og er oversat til mange sprog – i 2019 udgiver det islandske forlag Sæmundur 80 af Tafdrups digte i en tosproget udgave.

Pia Tafdrups forfatterskab kredser om emner som overskridelse, brud og forandring med udgangspunkt i et af de eneste stykker natur, vores civilisation endnu ikke helt formår at kontrollere: Vores egen krop. Værkernes eksistentielle ærinde er en afsøgen af forholdet mellem liv og død, had og kærlighed, sprog og tavshed.

Blandt hendes øvrige digtsamlinger kan nævnes: Når der går hul på en engel(1981), Den inderste zone (1983), Hvid feber (1986), Krystalskoven (1992), Tusindfødt (1999), samt kvartetten Hvalerne i Paris (2002), Tarkovskijs heste(2006), Trækfuglens kompas (2010) og Salamandersol (2012). Herudover har Pia Tafdrup skrevet poetikken Over vandet går jeg. Skitse til en poetik (1991) samt romanerne Hengivelsen (2004) og Stjerne uden land (2008).

„Islandske stemmer“

Forfatteraften

Ásta Fanney Sigurðardóttir, Fríða Ísberg, Haukur Ingvarsson og Jón Örn Loðmfjörð

Poesifestivalen Audiatur i Bergen har været en af ​​de vigtigste mødesteder for nyskabende digtere i de nordiske lande igennem de seneste årtier. Denne gang besluttede arrangørerne at fokusere på det nære perspektiv og dedikere festivalen til lyrik i Norge, Danmark, Sverige, Finland og Island. Der blev udpeget et kooperativ i hvert land, der valgte fire digtere til at skrive lyrik netop til denne festival. Resultaterne blev offentliggjort i fem udgivelser på norsk med indledning af kuratorerne.

På denne forfatteraften „Islandske stemmer“ vil de islandske repræsentanter fra Audiatur festivalen Ásta Fanney Sigurðardóttir, Frida Ísberg, Haukur Ingvarsson og Jón Örn Loðmfjörð deltage. Den islandske kurator, digteren Eiríkur Örn Norðdahl, vil introducere ​​digterne, fortælle om projektet og oplevelser fra ​​festivalen.
Oversættelser af digtene på norsk (af Kristján Breiðfjörð) vil blive vist på lærredet i salen.

Forfatteraftenen foregår på islandsk og skandinavisk.

Johannes Anyuru

Forfatteraften

Johannes Anyuru (1979) er digter, forfatter og dramatiker. Han er opvokset i Borås og Växjö med en svensk mor og en ungandanesisk far. Anyuru har været ingeniørstuderende men begyndte allerede i gymnasietiden af skrive digte, og han er i dag en af de mest fremtrædende stemmer i den nordiske samtidslitteratur.

Begivenheden begynder kl. 19.30, og alle er velkommen så længe, der er plads. Samtalen, som styres af kulturjournalist Halla Þórlaug Óskarsdóttir foregår på svensk. Gratis adgang.

 

Anyuru debuterede i 2003 med digtsamlingen Det är bara gudarna som är nya. Hans anden digtsamling Omega (2005) handler om en nær vens død, og den tredje digtsamling Städerna inuti Hall (2009) er et politisk sorglandskab. Anyuru romandebuterede med Skulle jag dö under andra himlar (2010), og han fik sit internationale gennembrud med romanen En storm kom från paradiset (2012), som er en historie om en far og søn, hvor rodløshed og identitet spiller en stor rolle. Romanen blev nomineret til Nordisk Råds litteraturpris og er oversat til flere sprog. Romanen De kommer att drukna i sina mödrars tårar (2017) er en dystopisk skildring af et fremtidigt Göteborg, hvor muslimer skal underskrive en medborgerkontrakt for ikke at blive kaldt Sveriges fjender.

AALTO Bistro i Nordens Hus er åben for middagsgæster inden forfatteraftenen og tilbyder lækker og indbydende aftensmad, småretter og andre førsteklasses råvarer. I pausen er det muligt at nyde lette forfriskninger fra AALTO Bistro.

Hjertlig velkommen!

Billede: Moderna museet

Rosa Liksom

Forfatteraften

Rosa Liksom, pseudonym for Anni Ylävaara (1958), er opvokset i Lapland blandt rensdyr på en gård. Hun har studeret antropologi og tilbragte sin ungdom med at rejse rundt i Europa og afprøve alternative boformer. Hun har også boet i Island, Norge, Danmark og Rusland. Hun er nu bosat i Helsinki, hvor hun maler og skriver romaner, noveller, børnebøger, tegneserier, skuespil og filmmanuskripter. Hendes bøger er oversat til mange sprog, bl.a. islandsk.

Liksom debuterede i 1985 med Yhden yön pysäkki / Stoppested for en nat. Senere bøger er bl.a. Unohdettu vartti / Frosne øjeblikke (1986), Väliasema Gagarin / Mellemstation Gagarin (1987), Go Moskva Go (1988) og Tyhjän tien Paratiisit /Paradis på en øde vej  (1989). Liksom skriver surrealistisk om marginaliserede mennesker på bunden af samfundet. Romanen Kreisland / Crazeland (1996) er en satire over tilværelsens absurditeter, der både omfatter krig og herskabsliv. Novellesamlingen Perhe / Familien (2000) ironiserer over den selvgode parcelhuslykke. Romanen Hytti nro 6 – kohtaamisia junassa / Kupé nr. 6 (2011), som blev nomineret til Nordisk Råds litteraturpris, giver et billede af hele sovjettiden gennem en finsk pige og en russisk rejsende med den transsibiriske jernbane. Senest har Liksom udgivet romanen Everstina / Oberstinden (2017), hvor den unikke laplandske natur er baggrundstæppe for en ung kvinde og en ældre mands affaire, som udvikler sig til et voldeligt og destruktivt ægteskab.

Hanne-Vibeke Holst og Kristín Steinsdóttir

Forfatteraften

I forbindelse med Islands 100 års jubilæum som selvstændig stat og med udgangspunkt i Holst og Steinsdóttirs egne forfatterskaber vil der blive sat fokus på kvinders rolle i litteraturen over tid set i lyset af kvindefrigørelsen og samfundsudviklingen i Danmark og Island.

Hanne-Vibeke Holst (1959) er uddannet journalist og har bl.a. skrevet for Berlingske Tidende, Alt for Damerne og Politiken. Holst debuterede som forfatter i 1980 og har udgivet talrige romaner, som også er overført til tv og teater. Holsts romaner centrerer sig ofte om oplevelser i den moderne kvindes liv, eller de er nøgleromaner, som tager udgangspunkt i nutidens politiske magtspil, fx Kronprinsessen (2002), Kongemordet (2005) og Dronningeofferet (2008), som hun modtog prisen De Gyldne Laurbær for. Holst er en vigtig stemme i den danske ligestillingsdebat både i kraft af sit virke som samfundsdebattør, foredragsholder og forfatter.

Kristín Steinsdóttir (1946) er læreruddannet, har en BA i dansk og tysk og har boet i Island, Danmark, Norge og Tyskland. Steinsdóttir har siden 1988 skrevet bøger både for voksne, unge og børn og skrevet skuespil. Hun har siddet i bestyrelsen for Islands Forfatterforening og Foreningen for islandske børne- og undgomslitteraturforfattere. Hun har modtaget flere islandske priser for sine bøger og har modtaget Nordisk Børnebogspris for Engil í Vesturbænum (2003). Romanen Á eigin vegum blev nomineret til Nordisk Råds litteraturpris i 2008.

Samtalen, som styres af Halldóra Jónsdóttir, projektleder ved Árna Magnússon Instituttet for Islandske Studier, Islands Universitet, foregår på dansk.

Erik Skyum-Nielsen

Forfatteraften

I forbindelse med Islands 100 års jubilæum som selvstændig stat vil der denne aften være fokus på nyere dansk og islandsk skønlitteratur. Samtalen vil blandt andet sprede lys over ligheder og forskelle i forhold til litterære tendenser, fortællestile, kulturfælleskabet Danmark-Island i litteraturen m.m.

Erik Skyum-Nielsen (1952) er mag.art. i nordisk litteratur, lektor ved Københavns Universitet, litteraturanmelder og litteraturkritiker.

Skyum-Nielsen er en af Danmarks førende litteraturkendere af moderne nordisk litteratur, og han er Danmarks fremmeste oversætter af nordatlantisk litteratur. Han har oversat mere end 60 islandske og færøske bøger til dansk, bl.a. har han oversat hele Einar Már Guðmundssons forfatterskab. I 2015 modtog Skyum-Nielsen Orðstír, en ny ærespris for oversættere af islandsk litteratur til fremmedsprog.

Skyum-Nielsen har udgivet en række bøger, bl.a. Ideologi og æstetik i H.C. Branners sene forfatterskab (1980), Den oversatte klassiker : tre essays om litterær traditionsformidling (1997), Engle i sneen: lyrik og prosa i 90erne (2000), Møder med Madsen (samtalebog med Svend Åge Madsen, 2009) og Et skrivende dyr (samtalebog med Bent Vinn Nielsen, 2011). Desuden er der udkommet samlinger af hans litteraturkritik i bøgerne Fra ånden i munden: litteraturkritiske bidrag (2000) og Ordet fanger: litterær kritik i udvalg ved Christian Lund (2002).

Samtalen, som styres af Gísli Magnússon, docent på danskstudiet ved Islands Universitet, foregår på dansk.

Josefine Klougart

Forfatteraften

Josefine Klougart (født 1985) har studeret kunsthistorie og litteraturvidenskab og er uddannet fra Forfatterskolen, hvor hun også underviser.  Hun har været gæsteprofessor på Berns Universitet, er medstifter af Forlaget Gladiator og har bl.a. samarbejdet med kunsteren Ólafur Elíasson.

Klougart er en af de mest lovende og produktive unge danske forfattere og betragtes som en af samtidens væsentligste litterære stemmer. Hun debuterede i 2010 og har indtil videre skrevet fem romaner, hvoraf to er blevet nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris.

Klougart trækker i sine værker på personlige oplevelser, erfaringer og indtryk, fx i hendes debutroman Stigninger og fald (2010), hvor romanens fortæller i et lyrisk sprog beskriver sin barndoms landskaber og sindsstemninger på Mols, samme sted forfatteren også selv er født og opvokset. I romanen Hallerne (2011) beskrives et ødelæggende forhold mellem en yngre kvinde og en ældre mand. Derudover har hun udgivet Én af os sover (2012) og Om mørke (2013); den sidstnævnte handler om det mørke, som findes i både små og store katastrofer. Det konkrete mørke, som skifter og svinger i takt med dagen, natten og årstiderne. Mørket, som kan indtage én. Og mørket som et grundvilkår. Hendes seneste udgivelse er mamutromanen New Forrest(2016). Klougarts bøger er oversat til flere sprog og udgivet i flere lande.

Samtalen, som styres af Gísli Magnússon, docent på danskstudiet ved Islands Universitet, foregår på dansk.

Merete Pryds Helle

Forfatteraften

Merete Pryds Helle (født 1965) er uddannet fra Forfatterskolen og har en bachelor i litteraturvidenskab. Hun har boet mange år i Italien, hvor hun har været undervisningsassistent på flere universiteter.

Pryds Helle debuterede i 1990, og hendes gennembrudsroman blev Fiske i livets flod (2000). Ud over prosa for voksne har hun skrevet børnebøger, anmeldelser, essays, radiospil, sonetter m.m.  Merete Pryds Helles forfatterskab er præget af sproglige eksperimenter og stor stilsikkerhed.  Sammen med andre yngre, kvindelige forfattere som Helle Helle, Kirsten Hammann og Christina Hesselholdt er hun en vægtig del af den danske litteraturscene.

Det helt store folkelige gennembrud kom i 2016 med slægtsromanen Folkets skønhed, som er inspireret af forfatterens egen slægtshistorie og giver et skarpt og hjerteskærende billede af hovedpersonens opvækst i et fattigt hjem, hvor vold mod børn var hverdagskost. Pryds Helle tegner samtidig et overbevisende portræt af Danmark i det 20. århundrede, fra fattigdommen i 30’erne til de mange kvinder, som ikke blev en del af frigørelsen i 70’erne. Et livsværk fra en forfatter, som mestrer en vifte af forskellige genrer, for hvilket hun modtog De Gyldne Laurbær og er nomineret til DR Romanprisen, Politikens Litteraturpris og Læsernes Bogpris.

Begivenheden begynder kl. 19.30, og alle er velkommen så længe, der er plads. Samtalen, som styres af Gísli Magnússon, docent på danskstudiet ved Islands Universitet, foregår på dansk. Gratis adgang.

AALTO Bistro i Nordens Hus er åben for middagsgæster inden forfatteraftenen og tilbyder lækker og indbydende aftensmad, småretter og andre førsteklasses råvarer. I pausen er det muligt at nyde lette forfriskninger fra AALTO Bistro.

Kirsten Thorup

Forfatteraften

Kirsten Thorup (født 1942) debuterede i 1967 med digtsamlingen Indeni – Udenfor og har således 50 års forfatterjubilæum. Thorup har skrevet i alle genrer, men det er først og fremmest som forfatter til en række dybe, eksemplarisk vedkommende og socialt engagerede romaner som for eksempel Lille Jonna (1977), Himmel og helvede (1982), Den yderste grænse (1987) og Bonsai (2000), at hun har sat et blivende præg på nyere dansk litteratur.

Kirsten Thorup er modtager af Nordisk Råds litteraturpris 2017 for romanen Erindring om kærligheden (2016), som tegner et portræt af kvinden Tara, der konstant rækker hånden ud til samfundets udsatte. Hun får lidt tilfældigt datteren Siri, hvilket er en opgave, hun har svært ved at klare. Det bliver et hjerteskærende og nådesløst forløb, hvor spørgsmål om ret og pligt, det private og det politiske – og ikke mindst kærlighedens styrke og pris – behandles i en stadigt mere nuanceret form. Erindring om kærligheden er en kulsort og viis roman. Den trækker vod i dybet, i vores fælles dyb, som kun virkelig litteratur kan gøre det.

Samtalen, som styres af Gísli Magnússon, docent på danskstudiet ved Islands Universitet, foregår på dansk.

Sissal Kampmann

Forfatteraften

Sissal Kampmann (født 1974) er færøsk digter og cand.mag. i nordisk litteratur. Hun debuterede i 2011 med digtsamlingen Ravnar á ljóðleysum flogi – yrkingar úr uppgongdini/ Ravne flyver lydløst – digte fra opgangen, som hun fik Klaus Rifbjergs debutantpris for. Siden har hun udgivet fire digtsamlinger, der har bekræftet hendes position som en af færøsk lyriks nye, stærke stemmer.

Sunnudagsland (Søndagsland) er Sissal Kampmanns femte digtsamling. Sunnudagsland foregår, hvor digteren er opvokset. Efter 24 år, tilbragt primært i København og i Tórshavn, flytter hun tilbage til den lille hjemstad for at opholde sig en tid. Dette ophold udgør rammen for digtsamlingen, hvis titel henviser til dræbende kedelige søndage i et udkantsområde, men Søndagsland betegner ligeledes den særlige tilstand af ensomhed, kedsomhed og eksistentiel krise, som bogens digterjeg synes at befinde sig i.

Samtalen, som styres af Jórunn Sigurdardóttir, programleder på RUV, foregår på dansk.

Vigdis Hjorth (2. del)

Forfatteraften

Vigdis Hjorth (født 1959) er norsk forfatter og cand.mag. i idéhistorie, statsvidenskab og litteraturvidenskab, og hun har også studeret litteraturhistorie. Hun har arbejdet for NRK Barneradioen og har været redaktør for Barnetimeboka.

Vigdis Hjorths tyvende roman, Arv og miljø udgivet i 2016, indledes med et genkendeligt dilemma: Da faren i familien dør, opstår der uenighed om, hvordan hytterne i familien skal fordeles mellem de fire efterladte søskende. Den konkrete konflikt omkring et arveopgør hvirvler snart uenigheder op til overfladen som har ulmet i familien i mange år og som bliver afgørende, når historien om familien og farens position skal skrives for eftertiden. Hjorth behandler et betydeligt samfundsproblem – seksuelle overgreb mod børn og de skadevirkninger, som kan vare hele livet. Spændingen i romanen handler ikke så meget om afsløringen af, hvad der faktisk skete, men mere om hovedpersonens kamp med sin egen historie, og hvor dybt striden om sandheden kan præge de mest hverdagsagtige situationer og de tætteste relationer.
Siden debuten i 1983 har Vigdis Hjorth gennem essays, artikler, børnebøger og romaner udviklet et af de stærkeste forfatterskaber i den samtidige norske litteratur. Forfatterskabet når et foreløbigt højdepunkt med Arv og miløj, som i 2017 blev nominert til Nordisk råds litteraturpris.

Samtalen, som styres af Sunna Dís Másdóttir, Projektleder på Borgarbókasafn Reykjavikur, foregår på skandinavisk.

Vigdis Hjorth (1. del)

Forfatteraften

Vigdis Hjorth (født 1959) er norsk forfatter og cand.mag. i idéhistorie, statsvidenskab og litteraturvidenskab, og hun har også studeret litteraturhistorie. Hun har arbejdet for NRK Barneradioen og har været redaktør for Barnetimeboka.

Vigdis Hjorths tyvende roman, Arv og miljø udgivet i 2016, indledes med et genkendeligt dilemma: Da faren i familien dør, opstår der uenighed om, hvordan hytterne i familien skal fordeles mellem de fire efterladte søskende. Den konkrete konflikt omkring et arveopgør hvirvler snart uenigheder op til overfladen som har ulmet i familien i mange år og som bliver afgørende, når historien om familien og farens position skal skrives for eftertiden. Hjorth behandler et betydeligt samfundsproblem – seksuelle overgreb mod børn og de skadevirkninger, som kan vare hele livet. Spændingen i romanen handler ikke så meget om afsløringen af, hvad der faktisk skete, men mere om hovedpersonens kamp med sin egen historie, og hvor dybt striden om sandheden kan præge de mest hverdagsagtige situationer og de tætteste relationer.
Siden debuten i 1983 har Vigdis Hjorth gennem essays, artikler, børnebøger og romaner udviklet et af de stærkeste forfatterskaber i den samtidige norske litteratur. Forfatterskabet når et foreløbigt højdepunkt med Arv og miløj, som i 2017 blev nominert til Nordisk råds litteraturpris.

Samtalen, som styres af Sunna Dís Másdóttir, Projektleder på Borgarbókasafn Reykjavikur, foregår på skandinavisk.

Tom Buk-Swienty

Forfatteraften

Tom Buk-Swienty (født 1966) er dansk forfatter og journalist, cand.mag. i historie og amerikanske studier. Tom Buk-Swienty har været Weekendavisens USA-korrespondent og er lektor ved Syddansk Universitet.

Tom Buk-Swienty debuterede som forfatter med AMERIKA MAXIMA fra 1999 om et roadtrip gennem USA og har siden bl.a. skrevet DEN IDEELLE AMERIKANER fra 2005 om fotografen Jacob A. Riis. I 2008 udkom Tom Buk-Swientys SLAGTEBÆNK DYBBØL om slaget ved Dybbøl i 1864. I 2010 udkom DOMMEDAG ALS om danskernes sviende nederlag på Als i 1864 og den efterfølgende bitre fredsslutning. I 2013 udkom KAPTAJN DINESEN – ILD OG BLOD og i 2014 KAPTAJN DINESEN – TIL DØDEN OS SKILLER, en biografisk fortælling om eventyreren, officeren, politikeren og forfatteren Wilhelm Dinesen. I 2016 udkom den store biografi: TOMMY OG TANNE – om to af Wilhelm Dinesens børn, sønnen Thomas Dinesen og datteren Karen Blixen.

Samtalen, som styres af Gísli Magnússon, docent på danskstudiet ved Islands Universitet, foregår på dansk.

Sørine Steenholdt

Forfatteraften

Sørine Steenholdt är född 1986 och kommer från Paamiut på södra Grönland. Där växte hon upp i vad hon själv betecknat som ett dysfunktionellt hem med missbruk och vanvård. Efter gymnasiet flyttade hon till huvudstaden Nuuk, där hon började studera språk, litteratur och mediekunskap på universitetet. För sin novell Du skal adlyde din mor, på temat moderskap och psykiskt våld, fick hon pris i en novelltävling och den var en av de noveller som sedan valdes ut till antologin Ung i Grønland – ung i verden, som utkom 2012.

Sørine Steenholdt skriver på sitt modersmål, grönländska. Hennes debut i bokform, novell- och diktsamlingen Zombiet Nunaat (Zombieland), utkom 2015. Den behandlar teman som våldtäkt, självmord, haschmissbruk, misshandel och övergrepp. Boken nominerades till Nordiska rådets litteraturpris år 2016 och finns översatt till danska och isländska.

Moderator är Heiðrún Ólafsdótter som översatt Sørine Steenholdts bok Zombieland till isländska. Intervjuspråket är danska.

Kim Leine

Forfatteraften

Moderator är Jón Yngvi Jóhannsson, lektor i litteraturvetenskap vid Islands universitet. Intervjuspråket är danska.

Kim Leine (f. 1961) är en norsk-dansk författare. Han är född i Norge, men flyttade till Danmark som tonåring. Han bodde och arbetade på Grönland i 15 år. Hans hyllade debutroman, den självbiografiska Kalak, handlar bland annat om hans vistelse på Grönland. Många av hans böcker utspelar sig på Grönland. Hans roman Profeterne i Evighedsfjorden utspelar sig på 1700-talet och handlar om den unga norsk-danska prästen Morten Falck som reser till Grönland för att sprida Guds ord. För den romanen tilldelades Kim Leine år 2013 Nordiska rådets litteraturpris. För samma roman har han också fått ett av Danmarks största litterära priser, De Gyldne Laurbær. Hans senaste roman heter De søvnløse och den utkom år 2016. Kim Leine finns översatt till ca 20 språk.

Lars Mytting

Forfatteraften

LARS MYTTING (f. 1968) är en norsk författare och journalist. För några år sedan gjorde han stor succé med boken Hel ved, där han går djupt in på begreppen ved och eld. Boken är späckad med fakta om inköp av ved, hur man staplar och torkar ved, samt eldning, men innehåller också kapitel om skogsskötsel, miljöaspekter, motorsåghistoria och olika sorters eldstäder.

Sitt stora internationella genombrott fick Lars Mytting med romanen Svøm med dem som drukner från 2014, en bred släktkrönika med klassiska ingredienser som kärlek, krig och identitet. Den handlar om en föräldralös bondpojke som ger sig ut i världen för att leta efter sina rötter, en historia nära sammanflätad med de stora tragedierna i Europa under 1900-talet. Romanen belönades med Bokhandlerprisen år 2014 och har översatts till ett flertal språk. Tidigare i år kom den isländska översättningen av romanen.

Moderator är Silje Beite Løken, översättare och kulturråd vid Norges ambassad i Reykjavik. Intervjuspråket är norska.

Dorthe Nors

Forfatteraften

DORTHE NORS (f. 1970) är en dansk författare och översättare. Hennes debutbok Soul utkom år 2001 och hon har därefter utkommit med flera romaner, novellsamlingar och en diktsamling. Hennes internationella genombrott, novellsamlingen Kantslag från 2008, har översatts till såväl engelska som svenska. Kantslag utkom i USA år 2014 och samma år tilldelades Dorthe Nors P. O. Enquist-priset. Dorthe Nors senaste roman Spejl skulder blink gavs ut år 2016. Det är en roman om ensamhet och hur svårt det kan vara att flytta till en storstad utan ett fungerande nätverk, om ansträngda familjerelationer och kanske också om att drömma sig tillbaka till något som inte längre finns.

Moderator är Gísli Magnússon, lektor i danska vid Islands universitet och intervjuspråket är danska.

Katarina Frostenson (Del 2)

Forfatteraften

Katarina Frostenson hör sedan länge till Nordens mest respekterade poeter och har fått flera stora pris för sina verk. Sedan år 1992 är hon ledamot av Svenska Akademien, som varje år utser en nobelpristagare i litteratur.

Katarina Frostenson är inbjuden till en extrainsatt författarkväll på Nordens hus måndagen den 5 december kl. 19.30, där Þórdís Gísladóttir, författare och översättare, intervjuar henne. Samtalet sker på svenska.

Send this to a friend