Nordens Hus er sekretariat for Nordisk Råds litteraturpriser

Nordens Hus i Reykjavik har siden åbningen haft en førende rolle i Islands litterære miljø. Huset er medstifter af og skueplads for to af landets største internationale litteraturfestivaler: Reykjaviks internationale litteraturfestival og Reykjaviks internationale børne- og ungdomslitteraturfestival. Biblioteket i Nordens Hus er det største af sin slags i Norden og litteraturarrangementer bliver afholdt i huset året rundt.

Siden 2012 har Nordens Hus haft en central rolle i Nordisk Ministerråds store satsning på børne- og ungdomslitteratur med adskillige projekter i hele Norden.

For yderligere information, kontakt Sofie Hermansen Eriksdatter, leder for Nordens Hus litteraturprojekter:

Sofie Hermansen Eriksdatter
Sekretariatsleder, Nordisk Råds Litteraturpriser
+354 5517036
sofie(at)nordichouse.is

Nordisk Råds litteraturpris

Nordisk Råds litteraturpris er blandt Europas bedst kendte og mest prestigefyldte litteraturpriser. Prisen er Nordisk Råds ældste og første pris og er blevet uddelt siden 1962 og er på 350.000 DKK.

Prisen gives til et skønlitterært værk som er skrevet på et af de nordiske sprog. Det kan være en roman, et drama, en digtsamling, en novellesamling eller essaysamling, som lever op til høje litterære og kunstneriske krav. Formålet med prisen er at øge interessen for nabolandenes litteratur og sprog, samt for det nordiske kulturfællesskab.

Bedømmelseskomiteen består af eksperter fra samtlige nordiske lande, som udpeges af det givne lands kulturministerium. Komiteen nominerer 12–14 litterære værker
til prisen i foråret og vælger vinderværket i efteråret. De nominerede værker offentliggøres i februar og vinderværket afsløres ved prisceremonien under Nordisk Råds session.

Mange kendte forfattere har fået prisen gennem årene. Blandt andre Tomas Tranströmer, Sofi Oksanen, Jon Fosse, Sjón, Sara Stridsberg, Veijo Meri, Einar Már Guðmundsson, Herbjørg Wassmo, Per Petterson, Naja Maria Aidt, Gunnar
Ekelöf, Sara Lidman, Willliam Heinensen og Terjej Vesaas.

Læs mere på Norden.org

Monika Fagerholm fik Nordisk Råds litteraturpris 2020

Den finske forfatter, Monika Fagerholm, har fået Nordisk Råds litteraturpris 2020 for romanen “Vem dödade bambi?”.

Monika Fagerholm får prisen får et værk, som er en stiliseret moralitet skrevet med en rasende energi.

Litteraturprisen blev uddelt af forfatter og kunstner Zinat Pirzadeh under den virtuelle uddeling af Nordisk Råds priser 2020 tirsdag aften. COVID-19 satte en stopper for prisuddelingen i Island, og vinderne af de fem priser blev i stedet afsløret ved en anderledes prisfest online.

Juryens motivering

Monika Fagerholms roman Vem dödade bambi? (Hvem slog Bambi ihjel?, Turbine, 2020, oversat af Pia Juul) er en stiliseret moralitet, som er skrevet med en rasende energi. En gruppe velstillede unge begår en gruppevoldtægt i den velhavende forstad, Villastaden, lige uden for Helsingfors. Fagerholm fokuserer ikke på offeret, men på gerningsmændene, og på det, som udspiller sig før og efter voldtægten. Især forældregenerationens forsøg på at glatte ud bagefter giver hende mulighed for at brillere med knivskarp samfundssatire. Sproget er skiftevis blussende i sin kraftfuldhed og melankolsk besværgende. I bogens tætte net af dialoger, omkvæd og populærkulturelle referencer findes en brutal sandhed, som rammer personerne, uanset hvor de vender sig hen. Gusten Grippe, den eneste af gerningsmændene, der føler skyld, bliver en modsatrettet kraft i forhold til det mørke sug fra det værelse, hvor overgrebet blev begået. Længslen efter det uforstyrrede stilles over for vores overfladiske og statusfikserede tid. Og det er en livsvigtig længsel, der skrives frem i form af erindringer om kærlighed og venskab. Det er øjeblikke, som man kan vende tilbage til for at hente styrke.

Barn- och ungdomslitteraturpris

Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris er siden 2013 årligt
blevet uddelt.Prisen er én ud af Nordisk Råds fem priser. Prisen er på 350.000 DKK. Prisen gives til et aktuelt skønlitterært værk for børn og unge, der både litterært og illustrativt udmærker sig.

Bedømmelseskomiteen, som består af eksperter fra samtlige nordiske lande, nominerer 12-14 værker i foråret og vælger et vinderværk i efteråret. Vinderværket offentliggøres ved prisceremonien under Nordisk Råds session.
Nordisk børne- og ungdomslitteratur. I de nordiske lande respekterer man både børn og unge som aktive borgere i et demokratisk samfund. De opfordres til at tænke
selvstændigt, til at være kreative og til at være opmærksomme på deres grundlæggende rettigheder.

Dette afspejler sig i den høje kvalitet som præger den nordiske børne- og ungdomslitteratur.Den er gennemgående karakteriseret ved respekt for læseren og læserens verdenssyn, uanset om der er tale om jordnære hverdagsskildringer, eksistentielle problematikker eller spændende eventyr i ukendte omgivelser.
Prissekretariatet er i Nordens Hus i Reykjavik

Læs mere om prisen på norden.org

 

Jens Mattsson og Jenny Lucander fik Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris 2020

Billedbogen “Vi är lajon!” af den svenske forfatter Jens Mattsson og den finlandssvenske illustrator Jenny Lucander fik Nordisk Råds børne-og ungdomslitteraturpris 2020. Jens Mattsson og Jenny Lucander får prisen for et værk, som står ubetinget på barnets side med et insisterende børneperspektiv i både tekst og billede.

Prisen blev overrakt af Islands præsident Guðni Th. Jóhannesson under den virtuelle uddeling af Nordisk Råds priser 2020 tirsdag aften. COVID-19 satte en stopper for prisuddelingen i Island, og vinderne af de fem priser blev i stedet afsløret ved en anderledes prisfest online.

Juryens motivering

Årets vinderbog Vi är lajon! (Vi er løver!, ABC Forlag, 2020, oversat af Flemming Møldrup) står ubetinget på barnets side med et insisterende børneperspektiv i både tekst og billede. Legen har en helende effekt, når det allersværeste sker, når et lille barn får en dødelig sygdom. Fantasilegens savanne med sin levende, orange kulør trænger ind i den blodfattige sygehusverden. Den vilde leg rummer al den sorg og bekymring, som sygdommen udløser. Billedperspektivet, de dekorative elementer og kolorismen går på en overbevisende måde i dialog med den nordiske billedbogstradition á la Ingrid Vang Nyman og Tove Jansson, men med sin helt egen og forbløffende originalitet i både perspektiv, streg, farvevalg og karakteropbygning. Teksten akkompagnerer stilrent med sit drevne jeg-perspektiv, som er farvet af legens storhed. Skildringen af forældrenes omsorg og fortvivlelse er både værkets smertepunkt og hvilepunkt. Broderkærligheden og bogens modige slutning antyder, at der findes et nyt Nangijala. Dette dybt gribende værk udspringer af et nordisk samarbejde af den fineste slags og henvender sig til læsere i alle aldre.

Løftet for nordisk børne- og ungdomslitteratur

Samarbejde på kultur- og kunstområdet har altid været en af hjørnestenene i det nordiske samarbejde, og respekt for børn og unges synspunkter og rettigheder er noget af det vi med rette har været stolte af i den nordiske demokratiske tradition.
Disse to ting sammenfattes godt i det øgede fokus som Nordisk Ministerråd i de seneste år har besluttet at lægge på nordiske projekter på børne- og ungdomslitteraturområdet. Løftet for nordisk børne- og ungdomslitteratur når meget bredt ud og der findes et solidt netværk der bidrager til at løfte de mange aktiviteter som løftet støtter, både de konkrete aktiviteter som løftet har støttet fra begyndelsen og andre som opstår hvert år.
Nordens Hus i Reykjavik forvalter løftet for Nordisk børne- og ungdomslitteratur på vegne af Nordisk Ministerråd. Nordens Hus i Reykjavik er et oplagt kraftcenter for det nordiske samarbejde på børne- og ungdomslitteraturområdet. Huset er veletableret på litteraturscenen i Reykjavik og har årtiers erfaring med organisering af internationale litteraturbegivenheder. Nordens Hus drager fordel af at arbejde i et land hvor litteraturen er i højsædet – i Unesco litteraturbyen Reykjavik, og i et land der med rette kan prale af en sagaarv tilhørende verdenslitteraturen.

https://www.norden.org/da/nyhed/klimakrisen-engagerer-unge-laesere-i-norden