Forfatteraftener i Nordens Hus 2019

Nordens Hus har tradition for at arranagere forfatteraftener med aktuelle og spændende nordiske forfattere hver måned — dog ikke i sommermånederne. Det er vores mål at invitere et bredt spektrum af interessante og relevante forfattere, som fortæller om sine bøger og sit forfatterskab.

Til en forfatteraften interviewes forfatteren af en vidende litteraturkender på et skandinavisk sprog, og et litteraturelskende publikum er velkommen til at stille spørgsmål til forfatteren.

Du kan se med på forfatteraften arrangementer via vores livestreams uanset, hvor i verden, du befinder dig. Gå ind på nordenshus.is hvor du også kan gense tidligere arrangementer.

Forfatteraftener i efteråret 2019

Onsdag den 28. august – Pia Tafdrup (DK)
Lørdag den 31. august – Tore Kvæven (NO)
Lørdag den 7. september – Tomas Espedal (NO)
Torsdag den 12. september – Litterær koncert (DK/IS)
Onsdag den 16. oktober – Turið Sigurðardóttir & Malan Marnersdóttir (FÆR)
Onsdag den 13. november – Theis Ørntoft (DK)

Live-streaming af Forfatteraftener

Her kan du se live- stream optagelser fra flere forfatterer som har besøgt Nordens Hus

Live-stream

Pia Tafdrup

Onsdag den 28. august kl. 19.30

Pia Tafdrup er en af Danmarks mest kendte lyrikere. Hun har modtaget mange priser bl.a. Nordisk Råds litteraturpris i 1999 for digtsamlingen Dronningeporten. Hun har gennem årene foretaget en lang række oplæsningsturnéer i hele verden og er oversat til mange sprog — i 2019 udgiver det islandske forlag Sæmundur 80 af Tafdrups digte i en tosproget udgave. 

Forfatteraftenen foregår på dansk.
Foto: Isak Hoffmeyer

Tore Kvæven

Lørdag den 31. august kl. 15.00

Tore Kvæven er norsk sauebonde, snekker, lærer og forfatter. Han debuterte i 2011 med spenningsromanen Hard er mitt lands lov, som han hadde brukt tyve år på skrive. Boka omhandlet vikingtokter til Afrika. Hans bok fra 2018 Når landet mørknar handlet om den norrøne bosetningen på Grønland på slutten av 1200-tallet. For denne ble han belønnet med Brageprisen. Han har også gitt ut en barnebok. Bøkene har fått svært gode kritikker. 

Forfatter arrangementet foregår på norsk.

Tomas Espedal

Lørdag den 7. september kl. 15.00

Tomas Espedal har skabt sin helt egen genre i norsk litteraur med sit mangefacetterede forfatterskab. Han debuterede i 1988 og har udgivet seksten bøger, hvoraf tre er nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris, blandt andet Bergeners (2013). Espedal er opvokset i en arbejderfamilie i Bergen, og i sine ungdomsår boede han i København, hvor han begyndte at skrive for alvor og blev en del af det københavnske punkmiljø. 

Forfatter arrangementet foregår på norsk.
Foto: Jakob Dall

Litterær koncert

Torsdag den 12. september kl. 19.30

Inger Christensens kendteste digtsamling Alfabet (1981) bliver præsenteret i en helt ny form, nemlig som lydværk af komponisten Hannah Schneider, der sammen med danske og islandske musikere og digtere hylder og genfortolker værket, som er præget af en dyb musikalitet og båret af en stor erkendelse af naturens urkræfter og menneskets længsel. 

Arrangementet foregår på dansk og islandsk.
Foto: Kjeld Olsen

Turið Sigurðardóttir og  Malan Marnersdóttir

Onsdag den 16. oktober kl. 19.30

Denne aften vil Færøernes dygtigste litteraturforskere, Turið Sigurðardóttir og  Malan Marnersdóttir, fortælle os om øernes spændende forfattere og litteraturhistorie. Sigurðardóttir  underviser i litteratur og oversættelse, og hun forsker i Færøernes litteraturhistorie, herunder børnelitteratur og poesi. Manersdóttir er prisvindende færøsk non-fiction forfatter, underviser i færøsk og nordisk litteratur samt massekommuikation, og hendes forskningsområde er kvindelige forfattere og deres rolle i det færøske samfund. 

Forfatteraftenen foregår på dansk.

Theis Ørntoft

Onsdag den 13. november kl. 19.30

Theis Ørntoft har for alvor slået sit navn fast som en af de store stemmer inden for nyere, dansk lyrik, hvor han kombinerer ungdomskulturen med en litteraturhistorisk bevidsthed i Yeahsuiten (2009) og Digte 2014. I hans autofiktive debutroman Solar (2018) er det frække og ungdommelige imidlertid afløst af afmagtsfølelse og undergangsstemning. 

Forfatteraftenen foregår på dansk.
Foto: Kasper Vang

Forfatteraften i Nordens Hus

Nordens Hus har tradition for at arrangere forfatteraftener med aktuelle og spændende nordiske forfattere hver måned – dog ikke i sommermånederne. Det er vores mål at invitere et så bredt spektrum af interessante og relevante forfattere, som fortæller om sine bøger og sit forfatterskab.

Ved en forfatteraften interviewes forfatteren af en vidende litteraturkender på et skandinavisk sprog, og et litteraturelskende publikum er velkommen til at stille spørgsmål til forfatteren.

Man er velkommen til at købe forfriskninger i pausen i AALTO Bistro, restauranten i Nordens Hus, og mange vælger tilmed at spise middag på restauranten umiddelbart inden forfatteraftenen begynder.

 

Siden 2015 har vi ved tidligere forfatteraftener i Nordens Hus, Reykjavik, haft besøg af:

Jens Andersen (DK), Einar Már Guðmundsson (IS – vinder af Nordisk Råds litteraturpris 1995), Camilla Plum (DK), Rawdna Carita Eira (NO-SAM), Kristina Sandberg (SE), Gaute Heivoll (NO), Åsne Seierstad (NO), Susanna Alakoski (SE), Viveca Sten (SE), Carsten Jensen (DK), Athena Farrokhzad (SE), Eríkur Örn Norðahl (IS), John Ajvide Lindqvist (SE), Katarina Frostenson (SE – vinder af Nordisk Råds litteraturpris 2016), Dorthe Nors (DK), Lars Mytting (NO), Kjell Westö (FINSE – vinder af Nordisk Råds litteraturpris 2014), Kim Leine (DK – vinder af Nordisk Råds litteraturpris 2013), Sørine Steenholdt (GR), Geir Guliksen (NO), Tom Buk-Swienty (DK), Vigdis Hjorth (NO), Sissal Kampmann (FÆR), Kirsten Thorup (DK – vinder af Nordisk Råds litteraturpris 2017), Merete Pryds Helle (DK), Josefine Klougart (DK), Erik Skyum-Nielsen (DK), Hanne-Vibeke Holst (DK), Kristín Steinsdóttir (IS), Sara Stridsberg (SE – vinder af Nordisk Råds litteraturpris 2007), Auður Ava Ólafsdóttir (IS – vinder af Nordisk Råds litteraturpris 2018), Rosa Liksom (FI), Johannes Anyuru (SE),  Ásta Fanney Sigurðardóttir, Fríða Ísberg, Haukur Ingvarsson og Jón Örn Loðmfjörð (IS) og Pivinnguaq Mørch (GR).

Forfatteraftener i efteråret 2019:
Onsdag den 28. august – Pia Tafdrup (DK)
Lørdag den 31. august – Tore Kvæven (NO)
Lørdag den 7. september – Tomas Espedal (NO)
Torsdag den 12. september – Litterær koncert (DK/IS)
Onsdag den 16. oktober – Turið Sigurðardóttir & Malan Marnersdóttir (FÆR)
Onsdag den 13. november – Theis Ørntoft (DK)