Niviaq Korneliussen: Blomsterdalen

Blomsterdalen

Roman (dansk og grønlandsk)
Niviaq Korneliussen: Blomsterdalen, 2020

En vigtig, ung grønlandsk stemme vil og skal høres: Niviaq skriver indlevende om at være på vej og have svært ved at finde fodfæste og hjem. En grønlandsk, homoseksuel antropologistuderende rejser håbefuld til Århus, men kan ikke finde sig til rette blandt danskerne og længes tilbage til sin omsorgsfulde kæreste og åbensindede familie i Vestgrønland. Et selvmord bringer hende til Østgrønland, hvor hun omgås sandheden om sine studier ligeså hemmelighedsfuldt som venner og familie om de mange selvmord i bygder og byer. Selvmord, som der ikke tales om årsagen til og som tysses ned – selv på kirkegården i Blomsterdalen ses ikke navne med blot numre på gravene. Men på de sociale medier scrolles der rundt i de efterladtes sorg-emojies. Fortællingen kommer undervejs tættere og tættere på den navnløse hovedperson, der både i fortid og nutid føler sig skyldig i andre menneskers smerte og langsomt men sikkert, tager hendes deroute mod vanvid og nedsmeltning fart. Finder hun hjem? Læs den!

Billede fra sumut.dk

Send this to a friend