Om udryddelsens antropologi med Ny Jord og Gísli Pálsson
19.30
Vi vil aldrig tro, at en art kan fuldstændig forsvinde fra Jorden – Om udryddelsens antropologi med Gísli Pálsson og Jeppe Sengupta Carstensen fra Ny Jord – Tidsskrift for naturkritik
Udryddelsen gælder, siger man, for evigt. Men hvordan forstås og erkendes udryddelsen af den enkelte art i et antropologisk perspektiv? Med udgangspunkt i Gísli Pálsson kommende bog An Awkward Extinction på Princeton University Press om gejrfuglens uddøen er Jeppe Sengupta Carstensen fra Ny Jord – Tidsskrift for naturkritik vært for en samtale med Pálsson i Nordens hus om udryddelsens antropologi. Samtalen vil med fokus på artspecifikke fortællinger og særligt fortællingen om gejrfuglens udryddelse lave forbindelser mellem eksempler fra litteraturens, biologiens og antropologiens forståelse og beskrivelse af udryddelsen som fænomen. Denne samtale knytter sig tæt til vores udstilling Time Matter Remain Trouble som undersøger og forsøger at udvide forståelsen af det reversible forhold mellem menneske og natur.
Samtalen starter 19.30 og er delt op i to sessioner af 40 minutter med en pause i mellem. Der vil desuden være tid til spørgsmål fra publikum.
Husets restaurant Sónó sælger øl, vin og andre drikkevarer før og under begivenheden.
Gísli Pálsson er professor emeritus i antropologi på Islands Universitet. Han er forfatter, redaktør eller medredaktør af en lang række bøger, herunder Nature, Culture and Society – Anthropological Perspectives on Life på Cambridge University Press (2015) og Biosocial Becomings: Integrating Social and Biological Anthropology (redigeret med Timothy Ingold, 2013).
Jeppe Sengupta Carstensen er chefredaktør og grundlægger af det tværfaglige danske tidsskrift Ny Jord – Tidsskrift for naturkritik. Han har skrevet om miljøspørgsmål som freelancejournalist for blandt andre Weekendavisen, arbejdet som programlægger for CPH:DOX og er medstifter bag den kuratoriske platform Terrassen i København.