The Weather Diaries
The Weather Diaries
Udstillet i Nordens Hus i Reykjavík fra 19. marts til 3. juli 2016.
Udstillingen er skabt af kunstnerduoen Sarah Cooper og Nina Gorfer, og den rummer både poetiske billeder og installationer skabt i tæt samarbejde med ti kunstnere og designere fra Island, Grønland og Færøerne.
Om udstillingen
I løbet af to år besøgte Sarah Cooper og Nina Gorfer Færøerne, Grønland og Island for at udforske hvilken indflydelse, traditioner og miljø har på lokale kunstnere og modedesignere. I modsætning til traditionelle antropologer, der bruger deres kameraer til at indfange et samfund og dets kultur på en videnskabelig måde, tranformerede Cooper & Gorfer deres observationer til poetiske historier fortalt gennem billeder. De udtrykker sig gennem iscenesatte fotografier, tilført farvelag, stoflighed og symbolik.
Cooper & Gorfer
Cooper & Gorfer består af Sarah Cooper (USA, SE 1974) og Nina Gorfer (Østrig, 1979). Kunstnerne har arbejdet sammen siden 2006 og de bor og arbejder i både Gøteborg og Berlin. Cooper & Gorfer har lavet adskillige soloudstillinger bl.a. på Hasselblad Center i Gøteborg og Kulturhuset i Stockholm. De blev tildelt den svenske Art Book Award for både SEEK Volume 01 Island og My Quiet Gold. Deres nyeste bog, The Weather Diaries (udgivet af Gestalten, Berlin) udkom i marts 2014 sammen med åbningen af udstillingen på Museum Angewandte Kunst i Frankfurt. www.coopergorfer.com
Produktion
Udstillingen blev bestilt og produceret af Nordens Hus i Reykjavík og finansieret af Nordisk Ministerråd. The Weather Diaries blev første gang vist på Museum Angewandte Kunst i Frankfurt i 2014 som omdrejningspunkt for den tredie Nordic Fashion Biennale. Udstillingen er siden blevet vist på det Nationale Fotomuseum i Den Sorte Diamant, København, Danmark, Nordens hus på Færøerne, CODA Museum i Holland, og nu for første gang i Nordens Hus i Reykjavik. I 2016 fortsætter udstillingen til The Nordic Heritage Museum i Seattle og Det danske kulturinstitut i 798 kunstbyen i Beijing.
Designere og kunstnere som deltager i udstillingen:
Barbara I Gongini (FO), Bibi Chemnitz (GL), Cooper & Gorfer (US, AT), Guðrun & Guðrun (FO), Hrafnhildur Arnardóttir a.k.a. Shoplifter (IS), Jessie Klemmann (GL), JÖR by Guðmundur Jörundsson (IS), Kría (IS), Mundi (IS), Najannguaq Lennert (GL), Nikolaj Kristensen (GL), and STEiNUNN (IS).
Anmeldelser:
Udstillingen er blevet meget positivt modtaget af både gæster og fagfolk i Europa. The Weather Diaries fik for eksempel 5 stjerner ud af 6 i Politiken og fra bladets anmelder lød det: »Det er en af de smukkeste udstillinger, jeg har set«.