På den anden side af polarnatten
13:00 - 16:00
En Udforskning af Ekstreme Havmiljøer i Arktis gennem Kunst og Videnskab
I november sidste år sejlede oplægsholderne i dette tværfaglige symposium som en del af en videnskabelig havforskningsekspedition ind i et dobbelt mørke mellem Polarnatten og Framstrædets dyb. Det blev hurtigt klart for dem, at de var med i en art genopførelse, en gen-udsendelse. Efter at have stævnet ud fra Svalbard, hvor den sidste kulmine lukkede for et år siden, befandt de sig pludselig fanget imellem det Arktiske Oceans vinterkræfter og de ekstreme havmiljøer i Framstrædets dyb; mellem fremskrivninger af et isfrit Arktis i 2050 og udsigter til industriel dybhavsminedrift af skrøbelige ukendte dybder som de i Framstrædet. Udforskninger af Jorden rejser alt for velkendte spørgsmål om balancen, om nogen, mellem mennesker og Jorden.
Dette tværfaglige symposium spørger, hvordan vi kan udforske for at beskytte. Kan kunst og videnskab udveksle sensibiliteter, metoder og viden for at forsvare det mørke, hvori livet også eksisterer? Er den videnskabelige forestillingsevne måske endda i stand til at forestille sig andre måder at udføre forskning på end blot at forsyne offentligheden og industrien med data? Er det muligt i større grad at invitere Jorden ind i processerne med at studere og sanse de jordiske kræfter og miljøer, som vi ikke længere kan ignorere i det ustabile klimatiske regime, vi pludselig befinder os i?
Symposiet foregår på engelsk. 13.00 – 14.15
Welcome : Lars Kullerud, Præsident, The University of the Arctic (UArctic)
Giuliana Panieri : Extreme Environments : Sanctuaries at the End of the World as We Know It?
Michael Kjær : A Reversed Expedition, if even possible?
John Grzinich & Hekla Dögg Jónsdóttir : Audiovisual Performance – ‘Arctic Circle/Ocean Depths’
14.15-14.30 | Pause, forfriskninger serveres
14.30 – 16.00
Marta Gentilucci : On the Deep Sea, Science and Industry
Þorgerður Ólafsdóttir : Future Remains
Gry Bagøien : Live Performance – ’Arktis.k’
Plenary : Q & A

Baggrund:
Ekstremes-projektet https://uit.no/project/extremes sigter mod at transformere forståelsen af ekstreme miljøer i Arktis, så de ikke blot anses som mål for ekstraktiv ressourceudvinding.
Ekstreme miljøer er steder, hvor forholdene er meget barske og udfordrende for livets opretholdelse. Disse områder kan være utroligt varme, kolde, dybt under vandet eller have høje niveauer af kemikalier, som de fleste levende organismer ville finde giftige. Eksempler på ekstreme miljøer er kolde udsivninger og hydrotermiske væld. Områder på havbunden, hvor væsker og gasser siver ud af Jorden. Sådanne ekstreme havmiljøer er ikke kun interessante for den nuværende olie- og gasindustri, men de er også truet af fremtidig dybhavsminedrift.
Projektet er bevilget af UArctic (UA 06/2024, fra 01-01-2025 til 31-12-2026) og er et samarbejde mellem UiT Norges Arktiske Universitet (Institut for Geovidenskab), Københavns Universitet (Institut for Kunst og Kulturvidenskab) og Islands Universitets regionale Forskningscenter i Þingeyjarsveit.
Oplægsholdere:
Giuliana Panieri (IT), Direktør for det Italienske Polarforskningsintitut og Professor i Geologi, Norges Arktiske Universitet, Tromsø.
Michael Kjær (DK), Adjunkt i Kunsthistorie, Københavns Universitet, PASS – The Novo Nordisk Foundation Center for Practice-based Art Studies
John Grzinich (EE/US), Lyd- og billedkunstner samt kulturarrangør (https://maaheli.ee/main/)
Hekla Dögg Jónsdóttir (IS), Billedkunstner
Marta Gentilucci (IT), Antropolog, Marie Skłodowska-Curie Postdoctoral Fellow, Afdeling for socialantropologi, Universitetet i Bergen
Þorgerður Ólafsdóttir (IS), Billedkunstner (https://thorgerdurolafsdottir.info/bio)
Gry Bagøien (DK/NO), Sanger og lyd- og performancekunstner (https://grybagoien.bandcamp.com/)
