Miranda-The Making of a Politician – Nordic Film Festival


14:00

Miranda – The Making of a Politician /Miranda – en politiker blir till

Gratis billetter

(SE – 2016)
59 min – Dokumentar
Instruktør: Mats Ågren

14-årige Miranda er godt på vej mod en politikerkarriere som ungt stjerneskud hos det højrepopulistiske Sverigedemokraterne. Et ungt parti, hvor vejen til toppen er kort – i hvert fald så længe man holder sig til ledelsens linie. Og Miranda får partiets brutale bøllemetoder at mærke, da hun alligevel vover at kritisere den. For topstyringen i det på overfladen så regelrette parti er nådesløs.

Den ambitiøse Miranda ligner ellers ikke umiddelbart en politikerspire med rundsave på albuerne. Men bag det tilbageholdende ydre skjuler sig både et målrettet magtmenneske og en familie, hvor moren er skamløs racist, faren er englænder og broren har tatoveret et sæt knojern i panden. Og netop brorens fatale møde med det svenske sundhedssystem var den oplevelse, der tændte Mirandas indre ild. Et portræt af en ung højrefløjs-idealist og hendes korte kanonkarriere i et af de nationalromantiske partier, der er gået fra at være outsiders til mainstream i hele Europa.

Engelske undertekster og gratis adgang

Trailer

Send this to a friend