Forfatteraften: Peter Adolphsen
19:00
Vi er stolte af at kunne præsentere en dansk litteraturaften i Nordens Hus auditorium den 20. marts kl. 19:00 i samarbejde med Háskóla Íslands. Mød Peter Adolphsen i samtale med Jacob Ølgaard Nyboe, når de udfolder Adolphsens mangefacetterede forfatterskab og også løfter sløret for den kommende roman ’Ellepigen Pif og 42, den tavse guru’, der blander karnevalistisk fantasy og selvbiografisk realisme. Denne samtale vil foregå på dansk.
Peter Adolphsen (f. 1972) debuterede i 1996 med ‘Små historier’, som fire år senere blev fulgt op af ‘Små historier 2’ (2000). I 2020 udkom endnu en efterfølger: Små historier 3, der ligesom de to første er skrevet i kortprosa. Peter Adolphsen blev i 1995 uddannet fra Forfatterskolen, hvor han i årene 2008-2010 var ansat som lærer. I 2019 blev han tildelt Kunstfondens livsvarige hædersydelse for sine eksperimenterende fiktionsprosa samt sine billedbøger til børn.
Samtalen ledes af Jacob Ølgaard Nyboe, ph.d. i dansk litteratur. Jacob arbejder som lektor ved Islands Universitets fakultet for sprog og kulturer.
I samarbejde med:
Forfatteraften er en tilbagevendende litteraturserie i Nordens Hus, hvor en eller flere forfattere i samtale med en litterær ekspert i et skandinavisk sprog udfolder deres forfatterskab og litterære virke. Publikum er velkomne til at stille spørgsmål ved afslutningen af samtalerne.
Tillgången till Elissa auditorium är bra. Tillgänglig och könsneutrala toaletter finns på samma våning.