Forældre (DK).


20:00

Forældre (DK)

Vises: Søndag 12. marts kl. 20:00 og onsdag 15. marts kl. 20:00

Hvad savner forældre mest, når deres poder flyver fra reden? Deres egen ungdom såmænd. Men den er jo ikke sådan at genskabe, eller er den? Det er det altid relevante spørgsmål, som Christian Tafdrup på begavet, humoristisk og finurlig surreel vis stiller i sin debut som spillefilmsinstruktør.

Som en omvendt ‘coming of age’-film følger vi det midaldrende par, Kjeld og Vibeke, der føler sig fortabte uden deres søn, indtil Kjeld griber chancen for at flytte tilbage til lejligheden, de boede i som unge. Først er det nostalgisk, hyggeligt og romantisk, men snart udvikler historien sig i en meget overraskende retning. I et eventyr skal man passe på, hvad man ønsker sig.

Forældre havde premiere på Tribeca Film Festival i New York og har siden vundet prisen for ’Best European Fantastic Film’ ved Brussels International Fantastic Film Festival samt to Robertpriser for henholdsvis ’Årets instruktør’ og ’Årets mandlige hovedrolle’ .

Billetter

Trailer

Program Nordic Film Festival 2017

Premiere: 2016

Instruktør: Christian Tafdrup

Genre: Drama

Varighed: 1t 26 min.