I denne videorække, ser vi på spændende tendenser i ny nordisk litteratur. Denne gang er temaet ”Mødre i nordisk litteratur”.
Forældrerollen – og særligt morfiguren er i de seneste år blevet udfoldet og udfordret i litteraturen. Her anbefaler vi tre gode, nordiske eksempler på værker der vender de traditionelle rosenrøde billeder af moderen på hovedet og kiggere ind bag glansbilledet. Vi anbefaler, Voksne Mennesker af Marie Aubert, Den Hvide By af Karolina Ramqvist og Mit Arbejde af Olga Ravn.
Hold øje med den næste video i rækken, hvor vi ser på en ny, spændende tendens i nordisk litteratur.
Vil du dykke endnu længere ned i den nordiske litteraturs behandling af forældrerollen? Her anbefaler vi:
HHV, FRSHWN – Hanne Højgaard Viemose, Vinterbørn – Dea Trier Mørch, Nei og Atter Nei – Nina Lykke, Mit Barn – Cecilie Lind, Til min søster – Dy Plambeck, Et Dukkehjem – Henrik Ibsen, Menn i min situasjon – Per Petterson, Alt hvad du ejer – Caspar Eric, Ihmettä Kaikki – Juha Itkonen.