Ledige stillinger for kommunikation og project ledelse

Det Nordiske Hus i Reykjavik annoncerer to ledige stillinger inden for kommunikation og projektledelse.

Nordens Hus i Reykjavík er et forum for nordisk kunst, kultur, sprog og offentlig debat og tilbyder et progressivt og betydningsfuldt program inden for kunst, litteratur og sociale spørgsmål året rundt. Alle vores aktiviteter er baseret på bæredygtighed, og vi lægger vægt på lighed og mangfoldighed

Leder af PR og kommunikation i Nordens Hus i Reykjavík

Nordens Hus ønsker at ansætte en kreativ og energisk person som leder af promotion- og kommunikation på fuld tid i et livligt og sjovt arbejdsmiljø. Der er tale om et arbejde, der involverer målrettet formidling og fremme af det mangfoldige kulturarbejde, der foregår i Nordens Hus. Du får ansvaret for at koordinere markedsføring, kommunikation med medier og samarbejdspartnere, udarbejdelse af reklamemateriale med mere når det kommer til at promovere arrangementer og samarbejde.

Hovedopgaver:

  • Ansvar og tilsyn med Nordens Hus’ promotion- og kommunikationsspørgsmål i samarbejde med den administrerende direktør
  • Drive en målrettet og livlig digital promovering gennem sociale medier og Nordens Hus hjemmeside
  • Samarbejde med medierne
  • Koordinere markedsføring af kulturelle begivenheder
  • Udarbejdelse af markedsføringsmateriale og publiceringsplaner for alle medier

Uddannelses- og kvalifikationskrav:

  • Du har en relevant uddannelse, gerne på kandidatniveau
  • Du har betydelig erfaring med markedsføring, gerne inden for kulturområdet
  • Du har erfaring med web management og sociale medier
  • Du har erfaring med media samarbejde
  • Du har gode kommunikationsevner og tænker strategisk
  • Du er initiativrig, arbejder selvstændigt og har gode organisatoriske evner
  • Du er kreativ og handlekraftig
  • Du har meget gode sprogfærdigheder på islandsk og engelsk, og en god forståelse af dansk, svensk eller norsk er påkrævet
  • Du har gode IT-færdigheder

Projektleder i Nordens Hus i Reykjavik

Nordens Hus ønsker at ansætte en dygtig projektleder for kommunikationsprojektet Norden i fokus, som koncentrerer sig om at formidle information om aktuelle emner i de nordiske samfund. I arbejdet indgår planlægning og gennemførelse af seminarer, store og små arrangementer og digitale kampagner. Ledemotivet i de nordiske statsministres vision 2030 er, at Norden bliver den mest bæredygtige og integrerede region i verden. Som projektleder har du også opgaven at lede sekretariatsarbejdet for Nordisk Råds Miljøpris.

Hovedopgaver:

  • Ansvar for event management og formidling af information, der sætter fokus på samarbejdet i Nordisk Ministerråd og Nordisk Råd
  • Overvåge og formidle ovennævnte emner vedrørende social udvikling og politik i Island og de nordiske lande
  • Administration af Nordisk Råds Miljøpris, dvs. føre tilsyn med bedømmelsesudvalgets arbejde
  • Arbejde sammen med andre afdelinger i Nordens Hus omkring husets brede målsætning

Uddannelses- og kvalifikationskrav:

  • Du har en universitetsuddannelse i samfundsvidenskab, medier eller anden relevant uddannelse
  • Du har minimum fem års erfaring med at arbejde med informationsdeling
  • Du har gode organisatoriske færdigheder, arbejder selvstændigt og tager initiativ
  • Du har gode planningsevner, er fleksibel og har øje for detaljen
  • Du har gode kommunikationsevner
  • Du har meget gode sprogfærdigheder på islandsk og engelsk og et af følgende sprog: dansk, svensk eller norsk
  • Du har gode IT-færdigheder

Vi opfordrer folk af alle køn til at søge. Vi lægger stor vægt på, at du er kreativ og løsningsorienteret. Du skal kunne arbejde selvstændigt og være et godt og pålideligt teammedlem. Erfaring og interesse med nordisk samarbejde og kultur er en fordel.

Vi tilbyder midlertidig ansættelse i fire år med mulighed for en forlængelse på fire år efter Nordisk Ministerråds regler. Information om Nordens Hus´ aktiviteter findes på www.nordichouse.is.

For yderligere information kontakt venligst Sabina Westerholm, Direktør, sabina@nordichouse.is eller tlf. (+354) 856 0900 eller Jóhann Kristjánsson, CFO og HR ansvarlig, johann@nordichouse.is eller tlf. (+354) 897 7099.

Ansøgninger, som skal være på svensk, dansk eller norsk, skal være ledsaget af et curriculum vitae og et kort personligt følgebrev og skal indsendes via Nordisk Ministerråds hjemmeside www.norden.org. Ansøgninger indgivet på anden måde vil ikke blive taget i betragtning.

Ansøgningsfristen er 14.01.2022.