SUOMU – Familiedag med designworkshops


11-14

Familiedag med designworkshops

Lørdag d. 25. marts kl. 11:00-14:00- Åben for alle (børn fra 4 år).

Workshoppen er gratis og vil foregå på islandsk/engelsk.

Tag dine børn med til disse to workshops arrangeret af SuoMu, Den Finske Forening for Design og Læring, som afholder en række events i Nordens Hus i forbindelse med designfestivalen DesignMarch. På disse workshops kan du lave dine helt egne designs.

Du kan deltage i to workshops i løbet af dagen:

11:00-14:00: ”EN ANDEN VERDEN – vinduesworkshop” af Hanna Kerman. Lad os farve og designe verden på ny! Med sakse, klistermærker og farverigt film kan vinduer omdanne vores virkelighed til en anden, en lys og farverig karnevalsverden. Et stykke design, der får lov at blive i Nordens Hus.

13:00-14:00: ”HABI KIDS – drømmeworkshop” af Viivi Lethonen. Habi Kids er et særligt område for børn inden for Habitare design fair. Vi bruger servicedesign og forskellige samarbejdsmetoder til skabe bedre design for børn. Kom og deltag i denne fælles skabelse, når vi finder på idéer sammen!

 

Om SuoMu

Den Finske Forening for Design og Læring, SuoMu, arbejder for at fremme læring gennem design, både på forskellige læringsplatforme, gennem fritidsaktiviteter og i offentligheden generelt. SuoMu arbejder sammen med en bred vifte af forskellige uddannelses- og kulturaktører.

Designlæring på både et grundlæggende og et højt plan understreger hvor udbredt design er i alle aspekter af vores dagligdag og får også selve designprocessen til at stå tydeligere frem.

SuoMu producerer forskelligt indhold, eksempelvis designworkshops, foredrag for skoler samt kulturevents. I 2012 skød de Mutku-projektet i gang – et projekt om læring gennem

design i folkeskoler – hvilket i 2014 resulterede i designlæringsbogen ”Mutku”, der er specielt målrettet folkeskolelærerene.