Nærbilder: Ingunn Vestby (NO)
Velkommen til åbningen den 9. januar kl. 17:00. Nordens Hus byder på et glas vin,vand og lidt snack!
Ingunn Vestby er en norsk kunstner, bosat i Danmark. Hun er uddannet fra Ny Carlsberg Glyptoteks Tegneskole og ved Skolen for Brugskunst, begge i København. Over de sidste 30 år, har hun arbejdet aktivt som visuel kunstner og deltaget i udstillinger, biennaler og triennaler over hele verden.
Med inspiration fra planter, plankton, blomster og blade, tager Ingunn Vestbys (NO) billeder ofte udgangspunkt i udvikling – en udvikling, hvor det er uklart om noget er ved at blive dannet eller opløst.
I hendes arbejde fokuserer hun på detaljer, elementer og processer i naturen og den konstante repetition og omdannelse der sker i naturen. Billederne udtrykker en interesse for det der bliver forstørret, gentaget eller bearbejdet.
Designet er abstrakt og ofte en hybrid blanding mellem materialer som tæpper og billeder.
Udstillingen åbner den 9. januar og løber indtil 14. februar – i Black Box-udstilingslokalet i Nordens Hus.
Gratis indgang.