Forfatteraften med Auður Ava Ólafsdóttir


19:30

//LIVE- STREAM OPTAGELSEN ER BLEVET FJERNET I KRAFT AF FORFATTERENS ØNSKE//

Auður Ava Ólafsdóttir (1958) har undervist i kunstvidenskab og kunsthistorie på Islands Universitet og Islands Teaterskole. Hun har været leder af Islands Universitets Kunstmuseum, hun har kurateret kunstudstillinger og skrevet om billedkunst og kunsthistoriske emner i aviser og tidsskrifter. Ólafsdóttir er en af Islands mest kendte forfattere i vor tid og har skrevet seks romaner, en digtsamling, skuespil og sangtekster til det islandsk band Milkywhale.

Ólafsdóttir debuterede i 1998 med Upphækkuð jörð, og seks år senere udkom Rigning í nóvember, som modtog litteraturprisen Bókmenntaverðlaun Tómasar Guðmundssonar. Hendes tredje roman Afleggjarinn / Stiklingen er hendes internationale gennembrud. Bogen er oversat til mange sprog, har modtaget flere priser og blev i 2009 nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris.

Ör /Ar er Ólafsdóttirs femte roman, som modtog Den Islandske Litteraturpris i 2017 og Nordisk Råds Litteraturpris 2018. Romanen handler om en midaldrende mand, som rejser til et krigshærget land for at tage sit eget liv – med en boremaskine i bagagen, så han kan sætte en krog op, når der bliver brug for det. Under rejsen opdager han, at ethvert menneske har en værktøjskasse og selv kan vælge, hvordan den skal bruges. Med underfuldig humor stiller Ólafsdóttir fokus på dybe og påtrængende spørgsmål om kvinders stilling, krig og flugt, ensomhed og resignation, menneskers sorg og pligten til at give menneskeligheden lov til at udfordre mørket. Senest har Ólafsdóttir udgivet romanen Ungfrú Ísland.

Begivenheden begynder kl. 19.30, og alle er velkommen så længe, der er plads. Samtalen, som ledes af Sofie Hermansen Eriksdatter, Projektleder for Nordisk Råds litteraturpriser, foregår på skandinavisk og islandsk. Gratis adgang.

AALTO Bistro i Nordens Hus er åben for middagsgæster inden forfatteraftenen og tilbyder lækker og indbydende aftensmad, småretter og andre førsteklasses råvarer. I pausen er det muligt at nyde lette forfriskninger fra AALTO Bistro.

Hjertlig velkommen!

 

 

Yderligere information om Forfatter serien finder du her