Bugs (DK) – Q&A


20;00

BUGS (DK) + Q&A

Fredag d. 10. marts kl. 20:00 + Q&A med instruktøren Andreas Johnsen og den islandske produktdesigner Búi Bjarmar Aðalsteinsson. De vil diskutere spiselige insekter samt vestens syn på emnet.

 Når instruktør Andreas Johnsen laver film, overgiver han sig til sin største drivkraft: Nysgerrighed. At lave film er blevet hans måde at undersøge, eksperimentere og lære verden at kende på. Så når Andreas gerne vil lære Kina bedre at kende, landets politiske system og censurpolitik, så laver han en film med den internationalt anerkendte kunstner Ai Weiwei. Og ønsker han at forstå gastronomiens verden bedre, er intet mere naturligt for ham end at filme og lære fra teamet bag Nordic Food Lab, når de rejser verden rundt for at eksperimentere med spiselige insekter. Andreas Johnsen har instrueret en række dokumentarer, siden han begyndte sin karriere som instruktør og filmfotograf i 2002. Hans film er blevet vist på festivaler verden over og er blevet transmitteret i et utal af lande.

 Búi Bjarmar Aðalsteinsson oprettede Fly Factory i 2014, hvor han avler insektlarver, der kan spises af mennesker. Ved hjælp af mikro-fabrikken har han udviklet en larve-paté samt en dessert med kokos-chokolade-smag. Han argumenterer selv for, at dette projekt kan være et led i at afhjælpe den globale fødevaremangel.

BUGS (DK)

At spise insekter er ikke noget nyt – så hvorfor reagerer den vestlige verden med væmmelse?

I tre år har et hold fra det københavnske Nordic Food Lab bestående af kokke og researchere Josh Evans, Ben Reade og Roberto Flore rejst verden rundt for at lære af nogle af de to milliarder mennesker, der allerede spiser insekter. I BUGS følger filminstruktør Andreas Johnsen dem mens de fodrer, dyrker, tilbereder og smager insekter med befolkningsgrupper i Europa, Australien, Mexico, Kenya og Japan.

“Spektakulært fascinerende […] både aktuel og overraskende.” – Politiken

Gratis entré. Billetter kan reserveres på tix.is og i Nordens Hus. 

Trailer

Oversigt   Program  Billetter

Premiere: 2016
Instruktør: Andreas Johnsen
Genre: Dokumentar
Varighed: 1t 16 min.