Tom Buk-Swienty (født 1966) er dansk forfatter og journalist, cand.mag. i historie og amerikanske studier. Tom Buk-Swienty har været Weekendavisens USA-korrespondent og er lektor ved Syddansk Universitet.
Tom Buk-Swienty debuterede som forfatter med AMERIKA MAXIMA fra 1999 om et roadtrip gennem USA og har siden bl.a. skrevet DEN IDEELLE AMERIKANER fra 2005 om fotografen Jacob A. Riis. I 2008 udkom Tom Buk-Swientys SLAGTEBÆNK DYBBØL om slaget ved Dybbøl i 1864. I 2010 udkom DOMMEDAG ALS om danskernes sviende nederlag på Als i 1864 og den efterfølgende bitre fredsslutning. I 2013 udkom KAPTAJN DINESEN – ILD OG BLOD og i 2014 KAPTAJN DINESEN – TIL DØDEN OS SKILLER, en biografisk fortælling om eventyreren, officeren, politikeren og forfatteren Wilhelm Dinesen. I 2016 udkom den store biografi: TOMMY OG TANNE – om to af Wilhelm Dinesens børn, sønnen Thomas Dinesen og datteren Karen Blixen.
Samtalen, som styres af Gísli Magnússon, docent på danskstudiet ved Islands Universitet, foregår på dansk.