Pia Tafdrup (1952) er cand.mag., digter og forfatter. Hun debuterede i 1981 og har siden 1989 været medlem af Det Danske Akademi. Tafdrup har blandt mange priser modtaget Nordisk Råds litteraturpris i 1999 for digtsamlingen Dronningeporten (1998), hun har modtaget Det Svenske Akademis Nordiska Pris og er udnævnt til Ridder af Dannebrog. Hun har gennem årene foretaget en lang række oplæsningsturnéer i hele verden og er oversat til mange sprog – i 2019 udgiver det islandske forlag Sæmundur 80 af Tafdrups digte i en tosproget udgave.
Pia Tafdrups forfatterskab kredser om emner som overskridelse, brud og forandring med udgangspunkt i et af de eneste stykker natur, vores civilisation endnu ikke helt formår at kontrollere: Vores egen krop. Værkernes eksistentielle ærinde er en afsøgen af forholdet mellem liv og død, had og kærlighed, sprog og tavshed.
Blandt hendes øvrige digtsamlinger kan nævnes: Når der går hul på en engel(1981), Den inderste zone (1983), Hvid feber (1986), Krystalskoven (1992), Tusindfødt (1999), samt kvartetten Hvalerne i Paris (2002), Tarkovskijs heste(2006), Trækfuglens kompas (2010) og Salamandersol (2012). Herudover har Pia Tafdrup skrevet poetikken Over vandet går jeg. Skitse til en poetik (1991) samt romanerne Hengivelsen (2004) og Stjerne uden land (2008).