14 romaner, beretninger, essays og digtsamlinger er nomineret til Nordisk Råds litteraturpris 2023. Det er et stærkt nordisk felt med værker fra samtlige lande og sprogområder. Vinderen offentliggøres den 31. oktober i Oslo.
Årets nominerede værker kan alle læses som en slags hyldest til livet – det tragiske, magiske og forunderlige liv, der udspiller sig mellem individet, samfundet og naturen. Flere værker undersøger voldens mange ansigter, både med historiske, litterære og virkelighedsnære referencer til traumer og sammenbrud.
Derudover byder de nominerede på stærkt sprogligt gehør, genreoverskridende, flertrådede fortællinger og interesse for ritualer.
Her er de nominerede til litteraturprisen 2023:
Danmark
Finland
Færøerne
Grønland
Island
Norge
Det samiske sprogområde
Sverige
Åland
Det er de nationale medlemmer i bedømmelseskomitéen for Nordisk Råds litteraturpris, der har nomineret værkerne til Nordisk Råds litteraturpris 2023.
Vinderen præsenteres den 31. oktober
Vinderen af Nordisk Råds litteraturpris 2023 offentliggøres den 31. oktober i Oslo i forbindelse med Nordisk Råds session. Vinderen modtager prisstatuetten “Nordlys” og 300.000 danske kroner.
Om Nordisk Råds litteraturpris
Nordisk Råds litteraturpris er siden 1962 blevet uddelt til et skønlitterært værk skrevet på et af de nordiske sprog. Det kan være en roman, et drama, en digtsamling, en novellesamling eller en essaysamling, som opfylder høje litterære og kunstneriske krav.
Nordisk Råds Litteraturprissekretariat er i Nordens Hus i Reykjavik. Sekretariatsleder er Sofie Hermansen Eriksdatter
Formålet med Nordisk Råds fem priser er at øge interessen for det nordiske kulturfællesskab og det nordiske miljøsamarbejde, samtidigt med at anerkende fremtrædende kunstneriske og miljømæssige indsatser.
Læs mere om Nordisk Råds litteraturpris.
https://youtu.be/md0h-Qbn_LE