Hvem skal trøste Knytten – gæstespil om Mumitroldene


kl.13:00 og kl. 15:00

I Nordens Hus auditorium den 21. oktober kl 13:00 og kl. 15:00.
Adgang er gratis.

Nordens hus har fornøjelsen af at huse det finske gæstespil, der bygger på en af Tove Janssons populære historier om Mumitroldene.

Den folkekære finske kunstner Tove Janssons klassiske billedbog “Hvem skal trøste Knytten?” fortæller en historie om ensomhed, generthed, hvordan det føles at stå udenfor og endelig, om at finde mod og kærlighed. Janssons kloge historie trøster os og giver os håb.

Vi kan vinde over frygten og kaste os ud i eventyret. Forestillingen vil vise os en mulig løsning på hvordan vi hver især overleve vor ensomhed.

Forestillingen bindes sammen af musik og tegnsprog. Tove Janssons billedbog inspirerede Kaj Kangas til at bruge mange forskellige stilarter i sine kompositioner: Du kan høre rock, blues, bossa nova, reggae og jazz i dette gennemarbejdede stykke musik.

Den finske skuespiller Pirkko Uitto synger og “tegner” hele historien, mens skuespiller Ísgerður Elfa Gunnarsdóttir oversætter for børnene undervejs.

Tove Marika Jansson (født 9. august 1914, død 27. juni 2001) var en finlandssvensk forfatter, maler og tegner, voksede op i Helsinki som ældste barn af tegneren Signe Hammersten Jansson og billedhuggeren Viktor Jansson. Hun var uddannet maler og tegner og arbejdede bl.a. som illustrator. Hun udgav allerede i 1945 sin første bog, som introducerer den verden, som mumitroldene lever i. Men mumitroldene selv blev først introduceret i den anden bog, Kometjakten, fra 1946. Herefter er de et gennemgående tema i de fleste af hendes bøger. Det egentlige gennembrud blev med Trollkarlens Hatt fra 1948, som gjorde hende kendt i en lang række lande. Hun er nu oversat til 34 sprog, herunder dansk, og hun har også lavet billedbøger og tegneserier.

Tove Jansson har vundet adskillige priser, bl.a. H.C. Andersen-medaljen 1966, Selma Lagerlöfs litteraturpris 1993, Finlandspriset 1993 og Svenska Akademiens Stora Pris 1994 og mange flere.

-Wikidedia

@moomin