Forfatteraften med Charlotte Weitze


19:30

Forfatteraften med Charlotte Weitze i Nordens Hus ondsdagaften 22. mars kl. 19:30.

Charlotte Weitze fortæller om sit forfatterskab med udgangspunkt i egne kreative processer og inspirationskilder. Hvordan blev hendes forskellige bøger til, hvor fik hun idéerne fra? Hun kommer også ind på, hvorfor og hvordan hun bruger det magiske/mytiske i sine fortællinger, og hvad det særligt er, som netop denne genre, magisk realisme, kan. Og hvorfor er den stadig relevant i vores tid – og så endda for voksne? Charlotte Weitze læser også op fra enkelte fortællinger og romaner.

Charlotte Weitze er en af de fremmeste repræsentanter for magisk realisme i dansk litteratur lige nu. Selv siger hun om sine værker: ”Fælles for mine udgivelser er, at de alle sammen foregår på grænsen mellem det hverdagsagtige og det helt eventyrlige. Nogle anmeldere har kaldt det gotik, andre realistisk magi eller en blanding af Kafka, Poe og Villy Sørensen. Mange gange handler historierne om mennesker, der ikke rigtig føler sig tilpas i den verden, hvor de lever i. Det kan også handle om mennesker, der opsluges eller på anden måde forsvinder ind i en anden verden, hvor de forandres. Novellerne handler for eksempel om en kassedame, som forfølges af en kronhjort, om en pige der forelsker sig i byens bedemand, om hjemmehjælperen der måske bliver spist af en ældre mand og drengen som får en ny stedmor, de i bogstaveligste forstand er en ko.” Senest udgav hun bogen Den afskyelige, der blander magisk realisme med katastrofale klima-scenarier i fremtiden.

 

Arrangementet starter kl. 19:30 og alle er åben for alle, gratis adgang.