Forfatteraften med Kristín Ómarsdóttir og oversætter John Swedenmark
19:30
Nu dør jeg, skat – livestream
Kristín Ómarsdottír er en særegen stemme i islandsk litteratur. Kristín Ómarsdóttir udforsker køn, grænser og identitet i sine stærke og sårbare digte og romaner, noveller og skuespil. Denne forfatteraften vil kredse om Kristín Ómarsdóttirs forfatterskab som den prisbelønnede oversætter John Swedenmark, der har oversat flere af Ómarsdóttirs bøger, vil føre os igennem.
Vores livestream begynder kl. 19.30.
Kristín Ómarsdóttir (1962) har modtaget adskillige priser for sine værker. Romanen Elskan mín ég dey (”Nu dør jeg, skat”) blev nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris i 1999 og hendes skuespil Ástarsaga 3 (”Kærlighedshistorie 3”) blev nomineret til Nordisk Dramatikerpris i 1998. I 2005 modtog hun den islandske pris Grímuverðlaunin som årets dramatiker for skuespillet Segðu mér allt (”Fortæl mig alt”). For digtsamlingen Sjáðu fegurð þína (”Se din skønhed”) modtog hun den islandske pris Fjöruverðlaunin i kategorien skønlitteratur i 2008. Kristín Ómarsdóttir har også arbejdet med billedkunst, udstillet tegninger og deltaget i udstillinger, hvor hun har arbejdet med forskellige kunstformer som videoer og skulpturer. Kristín Ómarsdóttirs bøger er blevet oversat til dansk, svensk, finsk og fransk, og hendes digte er blevet publiceret i udenlandske antologier.
Da bogen Kóngulær í sýningargluggum ”Edderkopper i udstillingsvinduer”, (nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris i 2019) udkom, skrev en islandsk kritiker: ”Kristín når at fascinere og skræmme, få en til at græde og gøre en glad, alt sammen på én gang.”
John Swedenmark (1960) er oversætter, sprogforsker og redaktør og bosat i Stockholm. Han oversætter skønlitteratur fra islandsk, faglitteratur fra fransk og engelsk samt poesi fra flere andre sprog. Derudover er han selv essayist.
Bland de forfattere Swedenmark har oversat findes Gyrðir Elíasson, Steinunn Sigurðardóttir, Émile Benveniste, Kristín Ómarsdóttir, Sjón, Jón Kalman Stéfansson, Eiríkur Örn Norðdahl och Alda Merini.
Swedenmark vandt Orðstír Award 2019 – ‘the honorary award for translators of Icelandic literature into a foreign language’ og Svenska Akademiets oversætterpris i 2019.