PORCELAIN SOULS – Inuuteq Storch
Udsilling i Nordens Hus Atrium – Gratis adgang
Udstilling i Nordens Hus´ Atrium – gratis adgang
Fotografen Inuuteq Storch har i forbindelsen med udstillingen PORCELAIN SOULS gennemgået sine forældres arkiver og fundet fotos og breve fra deres liv i Grønland og Danmark i 1960‘erne og 80‘erne. Billederne skifter mellem at være storslåede scenerier af det grønlandske landskab samt portrætter af venner og familie. I overgangen mellem de to fotografiske greb understreger Storch de mange forskellige lag, som udgør livet i Grønland. Han refererer både til den vigtige forbindelse mellem mennesker og natur og en stærk følelse af familiens enhed, der løber gennem generationer.
Inuuteq Storch er opvokset i Grønland i 1990‘erne, og de fleste af hans fotografiske arbejder omfatter undersøgelser af nationalitet og kulturelle rødder. Storch har studeret fotografering på Fatamorgana i København og på The International Center of Photography i New York. Han har udgivet flere fotobøger, og hans arbejde har været udstillet i USA, Columbia, Grønland, Danmark, Sverige og Norge.
Storch skriver
Vi voksede op som en nation, med en fornyet selvbevidsthed efter det daværende Hjemmestyrets indførelse i 1979, hvor sprog og en identitet som grønlænder i Grønland, fyldte en stor del af befolkningens grundlag for at tage ejerskab over liv og udvikling som kalaallit. Det betød også som tidligere tider, at vi bestandigt måtte uddanne os og dermed forandre os. Vi skulle ikke alene rejse over atlanten til andre destinationer, men også rejse os som individer i en broget flok af familier, venner og grupper med andre tilhørsforhold til Grønland.
Det var en tid fyldt med håb, og en begejstring for at høre til. En begejstring for at skabe, og tage nye muligheder til sig i et politisk landskab præget af op- og nedture. Man kan sige vi oplevede mange ting, som vi tog personligt offentligt. Før den digitale samtids indtog. Vi havde politikere der teede sig og skabte forure; og de var stadig en del af os selv! Så man skældte ud, fyrede hinanden og kom videre. Tilgivelsen var nem og varm, og hukommelsen kort. Et samfund så ungt, at der er brug for alle at strække kræfterne med, og længere frem, løfte byrder, have en stemme, sammen.
-Inuuteq Storch om sin udstilling og bog.
