Bruun Rasmussen: Vurderingsarrangement

Hvad er det værd?

Kom til vurderingsdag i Nordens Hus i Reykjavík tirsdag den 3. september kl. 15-18. Auktionshuset Bruun Rasmussen fra Danmark kommer til Island for at sætte pris på bøger, kunst, design, antikviteter, smykker, armbåndsure, mønter og frimærker.

Vurderingsdagen er en enestående chance for at få stillet din nysgerrighed – hvem ved, måske har du noget i gemmerne, der kan indbringe en mindre formue på auktion!? Det er helt uforpligtende og gratis at få en vurdering af Bruun Rasmussen. Er genstanden for stor, medbring gerne et vellignende foto samt mål. Du har også mulighed for at indlevere de vurderede genstande til kommende auktioner.

For yderligere information om vurderingsdagen, kontakt venligst Bruun Rasmussens vurderingsekspert Peter Beck på tlf.: +45 8818 1186 / e-mail: pb@bruun-rasmussen.dk.

Om Bruun Rasmussen

Bruun Rasmussen Kunstauktioner er ét af Danmarks ældste auktionshuse og samtidig blandt Skandinaviens førende. Det hele startede den 6. oktober i 1948, hvor Arne Bruun Rasmussen lod hammeren falde for første gang i auktionssalen i hjertet af København. I dag ledes den familiedrevne virksomhed af Jesper Bruun Rasmussen og tredje generation af familien, hans søn Frederik og datteren Alexa. Auktionshuset er siden grundlæggelsen udvidet med flere afdelinger i Danmark og repræsentation over store dele af verden. Omkring 100.000 genstande udbydes årligt på de traditionelle auktioner og daglige netauktioner. Her finder man alt fra kunst, antikviteter, moderne design og smykker til bøger, mønter, frimærker, vin og våben.