Staður innblásturs og skapandi hugsunar

Nordens Hus i Reykjavik er tegnet af den verdensberømte finske arkitekt, Alvar Aalto. De fem nordiske lande, Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige tog initiativet til at bygge Nordens Hus der blev indviet den 24. august 1968. Huset er et af Alvar Aaltos sidste værker i en i øvrigt lang og omfattende karriere. Huset har fra begyndelsen fungeret som forum for formidling af nordisk kultur og nordisk samarbejde.

Selve bygningen er ikke særlig stor men dens placering vidner om Aaltos fornemmelse for omgivelserne. I al beskedenhed har han placeret bygningen på en forhøjning midt ude i mosen og derefter udformet en lille sø nord for huset. Søen spiller sammen med to større søer der ligger i retning mod Reykjaviks centrum. På den måde fremhæver han placeringens naturlige karakter og forbindelsen mellem menneske og natur, bygningen og dens omgivelser.

Selve bygningen er i udgangspunktet lav og hvidmalet. Op fra den rektangulære grundetages flade tag rejser der sig på den ene side en iøjnefaldende form beklædt med mørkviolette glaserede fliser.

Man kommer gennem entréen ind i en hall i husets midte der får dagslys fra runde ovenlys der er spredt over loftet. Fra hallen er der indgang til biblioteket, til koncert- og konferencesalen, ind til kontorfløjen og også til restauranten hvor man kan nyde udsigten mod byens centrum og til bjerget Esja i nord.

Biblioteksrummet åbner sig overraskende ved at dets form og lofthøjde markeres af en spids formation op fra bygningens midte. Midt i rummet er gulvfladen sænket og fører ned til bibliotekets forsænkede etage, mens ovenlyset strømmer generøst ned fra loftet gennem en iøjnefaldende krystalformet konstruktion der hæver sig fra taget. Biblioteket rummer omkring tredive tusind titler. Udover bøger kan man låne lydbøger, videobånd, cd-diske, grammofonplader, noder, dvd-film og grafiske værker af nordiske kunstnere.

Ved siden af biblioteket ligger koncert- og konferencesalen. Dens asymmetriske form skaber sammen med de panelklædte vægge en god akustik til både musik og tale.

Restauranten i Nordens Hus byder på nordisk mad. Der lægges stor vægt på organisk dyrkede råvarer af høj kvalitet.
Som i de fleste af Alvar Aaltos bygninger har han også designet inventaret. Mange af hans møbler, lamper og andet inventar er stadig i produktion. I Nordens Hus i Reykjavik er alle indretninger, lamper og så godt som alle møbler Alvar Aaltos eget design.

Alvar Aalto

Alvar Aalto er en af det 20. århundredes største arkitekter. Han voksede op tæt på naturen i et lille samfund i Finland. Da Finland blev selvstændigt var Aalto en ung mand med voksende bevidsthed om sin position i en international verden.

Hans karriere som arkitekt var præget af hans stærke identitet og troen på den kunstneriske intuitions rolle for løsningen af forskellige opgaver inden for bygningsværk, planlægning, indretning og møbeldesign. I sit arbejde satte han altid mennesket i centrum i overbevisningen om den sammenhæng der er mellem bygningen og dens omgivelser og mellem sted, menneske og natur.

„Arkitekturen bør vokse frem af stedet og situationen“
Den er afhængig af fornemmelsen for form og skal appellere til menneskets følelser.

Direktør 2015 -

Mikkel Harder er direktör for Nordens hus i Reykjavík fra 1.januar 2015.

Mikkel Harder Munck-Hansen kommer närmast från posten som chef för nationale aktiviteter i Center for Kultur og Udvikling, en oberoende institution under danska utrikesministeriet. Han har tidigare varit ledare för filmfestivalerna i Köpenhamn, 2008–2009, konstnärlig teaterledare på danska kungliga teatern, 2003–2008, chef för radioteatern på Danmarks Radio, 2000–2003 samt direktör för teatern Kaleidoskop, 1994–2000. Sedan 2011 har han varit danska kulturdepartementets representant i styrelsen för Dansehallerne.