Et farvekort af islandsk uld

 Et farvekort af islandsk uld

Vi inviterer til åbning d. 22. Marts kl. 17:00 med forfriskninger. Åben for alle. Kunstneren Astrid Skibsted vil være til stede under åbningen.

17:00 Åbning og forfriskninger
17:30 Artist Talk med Astrid Skibested
18:00 Workshop

Astrid Skibsted laver et oplæg om sit arbejde og processen bag udstillingen. Bagefter holder hun en farve-workshop i biblioteket med ÌSTEX garn, hvor hun deler ud af metoder til hvordan man kan designe farvekombinationer og udfordre sit farvemod. Gratis adgang!

Denne tekstilinstallation er resultatet af et samarbejde mellem den islandske tekstilproducent Ístex og tekstildesigneren Astrid Skibsted.

Intentionen er at udstille de smukke, dybe farver i den islandske uld på en enkel og inspirerende måde. Astrids håb er at kunne dele sin entusiasme både for materialet og for modigt brug af farvekombinationer.

Teknikken er simpel: Vikling af garn på træ, hvilket giver et grafisk og rent udtryk. Garnet er frit og ikke bundet til et praktisk formål, som det ellers er ved strikket eller vævet tøj. Dette giver det rene udtryk, hvor vi til fulde kan opleve dybden af farverne og den beroligende gentagelse af hundredvis af tråde placeret med håndkraft.

Astrids muse for dette projekt er den kendte islandske maler Louisa Matthíasdóttir og hendes farverige fortolkninger af det islandske landskab. Astrid har oversat Lovisas malerier til garn og udviklet nye variationer over Lovisas farvetemaer.

Om kunstneren

Astrid Skibsted, cand.design, er en tekstildesigner og kunstner bosat i Aarhus, Danmark. Hendes hovedfokus er vævning, tekstildesign, indretning for det kommercielle marked samt tekstilkunst og –installation. Hun har eget studie og arbejder både selvstændigt og i samarbejde med forskellige firmaer. I de sidste 14 år har hun været nært knyttet til Island gennem hendes islandske partner Jón Árni og dnsk/islandske familie.

 

www.astridskibsted.dk

Instagram: @astridskibsted

 

Om ÍSTEX

Ístex er firmaet, der producerer og sælger den berømte Alafosslopi og andet Lopi-garn til strik, eksempelvis Plötulopi, Bulkylopi and Léttlopi. De producerer industrielt garn til strik, vævning og tæppeproduktion. Alt garn laves ud af højkvalitet islandsk uld.

Ístex køber ulden direkte fra landmændene i Island og forarbejder det. Ulden vaskes i den nordligt beliggende by Blönduós, og spinderiet er placeret i byen Mosfellsbær nær ved Reykjavik.

http://istex.is/