Artist talk i Nordens Hus: Anssi Pulkkinen om Street View (Reassembled)

Artist talk i Nordens Hus: Anssi Pulkkinen om Street View (Reassembled) på Reykjavik Arts Festival den 5. juni kl. 17.00.

Den finske kunstner Anssi Pulkkinen vil tale og besvare spørgsmål om sit værk Street View (Reassembled), som vises i Nordens Hus i forbindelse med Reykjavik Arts Festival.

Talen bliver holdt på engelsk.

 

 

Denne kunst, som er skabt af den finske kunstner Anssi Pulkkinen, består af ruiner af et ødelagt hjem, der er blevet sendt fra Syrien over havet til Europa. Materialet er hentet fra ødelagte syriske hjem med fuldt samtykke fra ejerne af ejendommen og bygningen. Resterne af disse boliger indeholder betondele af vægge, gulv, trapper og tagdækning fra stedet, men det er ikke muligt at identificere den nøjagtige placering eller selve husets historie.

Pulkkinen skaber en campingvognlignende installation af ruinerne. Et ødelagt hus symboliserer tabet af hjem på mange niveauer. Installationen skildrer hjemløshed på et universelt, humant niveau og taler samtidig sit eget konkrete sprog om en ægte families fortabte historie.

Denne tale er en del af det omfattende og meget varierede program med flere arrangementer i forbindelse med kunstværket Street View (Reassembled) arrangeret af Reykjavik Arts Festival, Nordens Hus og Røde Kors.

Via sin mangfoldighed, gennem diskussioner og møder, opdagelser og erfaringer, betragtes dette rigt forbundne program som en platform for indvandrere og asylansøgere til at dele et stykke af deres hjem, og ambitionen er at bidrage til kunstnerisk genlyd i Island.

Alle events er gratis og åbne for alle.

 

Reykjavik Arts Festival arbejder tæt sammen med Røde Kors og Nordens Hus om dette program:

  • Samtale med kunstneren Anssi Pulkkinen: den 5. juni kl. 17 i Nordens Hus
  • Musikalske rejser: den 5. juni kl. 21 i Festival Hub
  • Pillow Talk performances: den 7. juni kl. 17-20 / den 8. juni kl. 10-20 /den 9. juni kl. 10-18 i Nordens Hus
  • Historiecirkel: den 10. juni kl. 14 i Nordens Hus
  • Seminar om Retten til et hjem: den 12. juni kl. 17 i Festival Hub
  • Arabisk madfest: den 16. juni kl. 18 i Nordens Hus
  • Arabisk nat: den 16. juni kl. 21 i Festival Hub